Brænder du for at arbejde med borgere med kompleks adfærd, og er du klar til en ny og spændende udfordring, så har du her muligheden for, at blive en del af vores nye solisttilbud i JAC Vestegnen.
Tilbuddet er ikke opstartet endnu, og du vil derfor få mulighed for, at være med til at præge indholdet i tilbuddet.
Vi vil sammensætte et nyt team bestående af såvel nuværende som nye kolleger. Det betyder, at din arbejdsuge vil være omskiftelig, og du vil i løbet af ugen arbejde både i solisttilbuddet og i et eller flere teams i JAC Vestegnen.
Ideen er at sammensætte en spændende og afvekslende arbejdsuge der matcher borger(nes) behov.
Tilbuddet vil være for 1 borger med en normering på to personaler. Tilbuddet tager udgangspunkt i og tilrettelægges ud fra borgerens ønsker og behov. Borgeren profiterer ikke af direkte samvær med andre borgere derfor denne normering. Borgeren der har brug for et solisttilbud har en uhensigtsmæssig adfærd, der ved usikkerhed eller kravsætning viser sig ved meget høj stemmeføring og råb, i forbindelse med uhåndterbare krav kan det også medføre dask til personalet. Den uhensigtsmæssige adfærd omhandler ikke direkte trusler, grundet borgerens kognitive udfordringer er strategien kort sigtet.
Borgeren har et stort individuelt fysisk og psykisk støttebehov, heri behov for støtte og hjælp til kommunikation, arousal regulering, afstemning af sansestimuli og personlig pleje.
Tilbuddet kommer til at have base i tilknytning til et af vores eksisterende tilbud, i hverdagen vil det være et mobilt tilbud, derfor er der tilknyttet en bus.
Hverdagen vil bestå af forskellige aktiviteter, primært ude hvor der er højt til loftet, som f.eks. sansestimulering, busture, gå- og cykelture i nærmiljøet samt deltagelse i fælles aktiviteter i JAC Vestegnen i det omfang borgeren rummer dette. Du vil være med til at sætte dit præg på hverdagen og aktiviteterne.
JAC-Vestegnen er en stor organisation med flere forskellige faggrupper, hvilket giver god mulighed for bred sparring på tværs af organisationen. Vi værner om arbejdsmiljøet og har et velfungerende Lokal MED.
Du vil hurtigt mærke, at du er en del af et større fagligt fællesskab. Vi har fælles morgenmøder på tværs af grupperne, planlagte fællesmøder og temadage mm.
Kan du ikke det hele – så overvej alligevel at søge. Måske kan du lige det, vi ikke vidste vi manglede.
Løn og ansættelsesvilkår aftales individuelt efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 27-07-2025. Ansættelsessamtaler afholdes løbende, dog senest onsdag den 30. juli 2025.
Er du interesseret i at høre mere er du velkommen til at kontakte funktionsleder Morten Riisgaard Hansen 51328225 eller Lena Jensen 20525249