Helt nybygget profilinstitution mangler pædagogisk personale.
Er du pædagog, pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper og har du lyst til at være en del af at et nystartet dagtilbud? Her har du nærmest en once-in-a-lifetime mulighed for at sætte retning for den pædagogiske praksis sammen med lederteam og kolleger, der alle er nye i institutionen. Sammen skal vi drøfte læreplan, pædagogisk afsæt, og skabe de bedste pædagogiske rammer, der omsætter Brøndbys ambitioner om børnenes trivsel, læring og udvikling til handlinger og kvalitet i hverdagen.
Hvis du nogensinde har tænkt, at du gerne ville være med til at starte en ny, integreret institution op, være med til at præge og være medskabende af en pædagogik, der kommer til at sætte fokus på bevægelse og kultur i bred forstand, og en arbejdskultur, som kommer til at være lyttende, inkluderende, med højt til loftet, og en tydelig faglighed – og med masser af ansvar, så læs endelig videre.
Vi kan friste med:
Har vi vakt din nysgerrighed? Så læs lidt videre her om os - Vi er Børnehuset Kirkebjerg!
Vi er et nystartet Børnehus – vi har været i gang siden 16/8-2023. Vi er lige nu beliggende i pavilloner på et stort grønt område i Brøndby Vester. Her har vi været i nu et år, og er vokset fra 0 til 130 børn og 35 personaler. I januar flytter vi i en helt nybygget institution, med egen hal og kæmpe legeplads, som er gennemtænkt i forhold til materialer, pædagogisk profil og mulighed for læringsmiljøer anno 2024. Den giver mulighed for bevægelse integreret i dagligdagen. Den er stor, op til 180 børn, men fokus bliver på det nære og trygge. Vi flytter ind 1/2-2025. Vi kommer til at være profilinstitution, med fokus på bevægelse og idræt, og du kommer til at være en del af den proces. Vi kommer på sigt til at arbejde med NEST-pædagogik, visuel understøttelse og co-teaching. Derudover har vi, ud over en masse andre dygtige ansatte, ICDP-kompetencer og vores egen kompetencepædagog i huset, og vægter familiesamarbejdet højt.
Vores børnesyn flugter med Brøndby Kommunes: ”Børn og unge gør det bedste, de kan, med de kompetencer, de har. Det er de voksnes ansvar at inddrage børn og unge i positive fællesskaber og læringsmiljøer med lige adgang til at udfolde og udvikle sig og trives”. Og det forventer vi selvfølgelig at du lever op til.
Vi har nu været i gang i lidt over et år, og er kommet langt – men slet ikke i mål. Vi skal starte den sidste vuggestuegruppe op pr. 16/3, men søger personale med opstart pr 1/2, så du får mulighed for at lære huset og dine kolleger at kende i roligt tempo. Vi er lige nu 5 vuggestuegrupper og 4 børnehavegrupper.
Vi søger både pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere.
Børnehuset Kirkebjerg er beliggende i Brøndbyvester, i omdannelsesområdet Kirkebjerg, hvor der bygges nye og attraktive boliger. Vi afholder personalemøde en gang om måneden i tidsrummet 17-20. Personalemøder holdes uden for normal arbejdstid, og der afholdes en personalelørdag om året.
Om dig:
Som person er du stærk i relationsarbejdet, tillidsskabende, arbejder ud fra et børneperspektiv og er omstillingsparat. Derudover ønsker vi os og forventer, at du:
Har du kendskab til ICDP og/eller NEST, og til pædagogisk idræt og bevægelse, så er det et plus.
Måske har du en særlig kompetence eller interesse – eller ønsker at videreudvikle den; vi skal på sigt have uddannet pædagogisk personale til at varetage fx sprogscreeninger, faglige fyrtårne, praktikvejleder m.m. så kunne du som pædagog have en interesse heri, så skriv det gerne i din ansøgning.
Det forventes, at du i det første års tid er særligt omstillingsparat.
Det vi kan love er:
Et dedikeret ledelsesteam, bestående af en leder, en souschef tilknyttet børnehaven, og en afdelingsleder tilknyttet vuggestuen, hvor der vil være plads til faglig sparring og vejledning.
Masser af deadlines, der bliver rykket – men det går nok.
Masser af ubesvarede spørgsmål – men vi finder svarene undervejs.
Masser af gå-på-mod, for det bliver sjovt, udfordrende, frustrerende, interessant og uforglemmeligt – og vi VIL det her!
Masser af faglige udfordringer, med stor mulighed for at præge den pædagogiske hverdag.
Det vi ikke kan love er:
Forudsigelighed – der er ingen plejer.
At der er styr på alt – forvent at være med til at finde svar, ved at tage ansvar.
Så er du blevet nysgerrig, har du brug for mere info, så ring eller skriv – så skal jeg prøve at give svar. Eller send en ansøgning. Du bliver ansat i vuggestuen – men du skal være indstillet på at du er ansat i ET hus, og skal kunne dække de behov, der opstår. Børn vokser, og på sigt bliver vuggestuebørn til børnehavebørn, som vi skal have i eget hus.
Du kan se tegninger for det færdige projekt her, og følge processen på Børnehuset Kirkebjergs hjemmeside.
Der afholdes åbent hus for ansøgere tirsdag den 3. december kl. 16-18, på adressen Elementfabrikken 7, 2605, hvor du vil kunne komme forbi og se den færdige institution, og møde ledelsen.
Der er ansøgningsfrist 8/12, og samtaler afholdes frem til d. 19/12.
Vi glæder os til at høre fra dig – jo før, jo bedre.
Ansøgningsfrist:
08-12-2024