Brøndbyøster SFO søger skolepædagog/pædagogmedhjælper til barselsvikariat 37 t/u til Højkær Byggelegeplads.

Brøndbyøster SFO består af fire afdelinger, hvor der i alt går ca. 600 børn. 

På Højkær Byggelegeplads er der ca. 120 børn fra 6-18 år og vi er 7 skolepædagoger, vi ligger et kvarters gang fra Brøndbyøster Skole.

Der er et stort udeareal med plads til leg, sport, bygning, bålhygge, kreative sysler og ikke mindst et større dyrehold, vi alle hjælpes om at passe. Indendørs har vi værksted, tumlerum og køkken/alrum.

Du skal varetage “centerrollen”, som består i indkrydsning af børn, lave eftermiddagssnack, spilleaktiviteter mm. Der vil også være dage i det kreative værksted eller andre aktiviteter, du synes, du kan byde ind med. Om formiddagen muger vi ud ved dyrene, vedligeholder pladsen eller har besøg af skoleklasser. Det er muligt, at du skal deltage i undervisning på mellemtrinnet 4-6 lektioner om ugen.

Du skal påregne at arbejde frem til kl. 17:15. Der vil også være nogle aftenarrangementer, samt evt. arbejde i nogle weekender og helligdage.

På Brøndbyøster SFO arbejdes der målrettet med at dygtiggøre pædagogerne i forhold til den pædagogiske opgave i SFO’en.

Brøndbyøster SFO tilbyder: 

  • en engageret personalegruppe
  • et grundsyn, som tager sit udgangspunkt i den systemiske tilgang
  • et tæt samarbejde med skole og lærere

Vi forventer at du:

  • kan bidrage med egne kompetencer
  • er stærk i relationsarbejdet
  • har et ressourceorienteret grundsyn til arbejdet med børn og til dine kolleger
  • kan være et frisk pust til en moden personalegruppe.

Kontakt Højkær Byggelegeplads tlf. 2332 1148 - 2332 1143. Ring gerne og aftal et besøg.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Stillingen er tidsbegrænset fra den 1. januar 2025 til og med 31. juli 2025. Der kan blive tale om en mulig forlængelse.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Anne Dyrhagen Pædagog
Jobområde: Undervisning, børn og unge
Stillingstype: Fuldtid
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
CVR 65113015

Tilgængelighedserklæring
Telefon
(+45) 43 28 28 28
Mail
brondby@brondby.dk