Brøndbyvester Skole søger støttepædagog til overbygningen

Har du en rummelig tilgang til unge mennesker?

Er du anerkendende og dygtig til relationsarbejde?

Så har vi stillingen til dig! 

Vi søger en støttepædagog der kan understøtte to elevers skolegang. 

Eleverne går begge i idrætsklasserne på Brøndbyvester Skole. 

  • Der er behov for støtte i 10 lektioner til elev med cerebral parese. 

Eleven skal understøttes i de kreative fag samt med elevens motorik.

  • Ydermere er der støtte i 15 lektioner til en elev med ADHD. 

For at en elev kan optages i idrætsklasserne, skal eleven dyrke sin sportsgren på eliteplan. I disse klasser er undervisningen tilrettelagt, så der tages hensyn til deres træning og eventuelle tuneringer.

Dine nærmeste samarbejdspartnere vil være lærerne og koordinatorerne omkring idrætsklasserne, hvor I, sammen, finder frem til de bedste hensyn, tiltag og struktur omkring disse elever. 

 

Dine kompetencer:

  • Har kompetencer inden for det pædagogiske område
  • Gerne kendskab til arbejdet med elever i skolens overbygning
  • Relationsskabende til både elever, kolleger og forældre
  • Er pædagogisk, didaktisk nysgerrig og velfunderet 
  • Anerkendende børnesyn

 

Hvem er vi: 

På Brøndbyvester Skole er der ingen der kan stå alene og ingen skal stå alene.

Vi sætter faglighed højt og at vores elever bliver mødt af uddannede og kompetente voksne. Vi lægger vægt på fællesskabet, og hos os står du aldrig alene – vi løfter i flok.

Brøndby kommune arbejder ud fra et fælles børnesyn, som sætter retningen for vores arbejde med børn og unge: 

”Børn og unge gør det bedste, de kan, med de kompetencer, de har. Det er de voksnes ansvar at inddrage børn og unge i positive fællesskaber og læringsmiljøer med lige adgang til at udfolde og udvikle sig og trives”.

 

Derfor skal du vælge os:

Vi tilbyder:

  • Imødekommende lærerkollegium
  • Mulighed for at blive en del af et skolefællesskab, der bygger på faglighed, fællesskab og relationsarbejde
  • En skole hvor trivsel og faglighed er i højsæde for både børn og voksne

Vi har trivsel og læring i fokus og arbejder med både faglige og sociale fællesskaber ud fra den anerkendelse af, at der findes mange forskellige fællesskaber og fællesskabende aktiviteter. Vi arbejder bl.a. med trivselskonferencer, hvor klassens sociale trivsel er omdrejningspunktet, hvor der skabes inkluderende aktiviteter og et positivt fællesskab.

Stillingen har et ansættelsesgrad på 0,75.

Stillingen er til besættelse så hurtigt som muligt.

Ansøgningsfrist den 7. oktober

Der holdes løbende samtaler.

 

For yderligere information kan du kontakte viceskoleleder Nina Thinggaard på telefon: 21749885

 

 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 39.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Nina Thinggaard Viceskoleleder +4521749885
Jobområde: Undervisning, børn og unge
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
CVR 65113015

Tilgængelighedserklæring
Telefon
(+45) 43 28 28 28
Mail
brondby@brondby.dk