Center for Genoptræning og Forebyggelse – Brøndby Kommune, søger fysioterapeut til rygområdet pr. 1.8.2025

Grundet generel udvidelse af vores indsatser på blandt andet kronikerområdet, søger Center for Genoptræning og Forebyggelse, en erfaren fysioterapeut på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. august 2025 eller hurtigst muligt derefter. 

Vi ser nu en stor interesse i vores nye tilbud, fra borgere med fx kroniske rygsmerter, og har derfor brug for en kollega mere.

Om stillingen

Den reumatologiske ryggruppe består af 6 fysioterapeuter og 2 ergoterapeuter. De samlede opgaver for dig og dine kollegaer ligger hovedsageligt i genoptræning og undervisning af rygopererede borgere, kroniske rygborgere samt borgere med forskellige reumatologiske problemstillinger. Vi er en del af et 3 kommunalt samarbejde mellem Albertslund, Brøndby og Glostrup Kommune, hvor ryggruppen her i Brøndby varetager rygborgerne for alle 3 kommuner.

Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor vi tager udgangspunkt i de behov og ressourcer som borgeren har, samt den livssituation som borgeren står i. Indsatsen kan være genoptræning, men ofte også kombineret med vores andre tilbud som fx smerte- sygdomsmestring og håndtering, afspænding, mindfulness, energiforvaltning og ergonomisk vejledning. Træningsforløbene kan være individuelle eller på hold på vores center, men kan også være i borgers eget hjem.

Din profil

Som vores nye kollega forventer vi, at du:

  • Har erfaring og særlig interesse inden for rygområdet
  • Uddannelse indenfor rygudredning, og eller anden rygrelevant overbygning 
  • Har erfaring med eller stor interesse for varetagelse af borgere med kroniske smerter
  • Har interesse for og gerne erfaring med holdtræning og patientundervisning
  • Arbejder selvstændigt og ansvarligt i både mono- og tværfaglige sammenhænge
  • Har stærke kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt
  • Er struktureret 
  • Er fleksibel, rummelig og bidrager positivt til det professionelle samarbejde
  • Har en god portion humor

Om os

I afdeling 1 er vi 21 fysio- og ergoterapeuter samt 1 sygeplejerske. Ud over indsatser på de reumatologiske områder, varetager vi opgaver på kræft-, ortopædkirurgi- og inkontinensområdet. Derudover har vi et stort samarbejde med kommunens jobcenter. 

Center for Genoptræning og Forebyggelse er et velfungerende center med tre specialiserede afdelinger med ca.70 medarbejdere.

  • Afdeling 1: Ortopædkirurgi, reumatologi, kræftbehandling, jobcenter og inkontinens
  • Afdeling 2: Neurologi, geriatri og børneområdet
  • Afdeling 3: Forebyggende og sundhedsfremmende indsatser og aktiviteter

Vi er desuden uddannelsessted for fysio- og ergoterapeutstuderende fra Københavns Professionshøjskole.

Vi tilbyder

  • Et stimulerende og højt fagligt miljø med engagerede kollegaer
  • Mulighed for faglig sparring og videndeling
  • Kontinuerlig faglig og personlig udvikling
  • Medindflydelse og ansvar i din dagligdag
  • Fleksible arbejdstider gennem flekstidsordning
  • Små kontorfælleskaber med egen kontorplads og bærbar PC
  • Gode trænings- og undervisningsfaciliteter
  • Et dynamisk arbejdsmiljø i konstant udvikling

Praktisk information

Ansøgningsfrist: 15. juni 2025. Vi forventer at afholde samtaler d. 19. juni 2025

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • Afdelingsleder Rikke Frederiksen på tlf. 5116 8917
  • Fysioterapeut Michael Pedersen på tlf. 4328 2762
     

 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Rikke Frederiksen Afdelingsleder +4543282875 +4551168917
Jobområde: Sundhed, ældre & omsorg
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
CVR 65113015

Tilgængelighedserklæring
Telefon
(+45) 43 28 28 28
Mail
brondby@brondby.dk