Pædagog eller pædagogmedhjælper til relations- og støttefunktion på 3. årgang

Vil du være med til at skabe trygge rammer, stærke relationer og gode læringsmiljøer for elever på 3. årgang? Brænder du for at støtte børn i deres daglige skoleliv og hjælpe dem godt på vej i både sociale og faglige fællesskaber?

På Brøndbyvester Skole søger vi en medarbejder til en stilling på 37 timer om ugen i en relations- og støttefunktion på 3. årgang. Du bliver en vigtig del af årgangens team og kommer til at arbejde tæt sammen med både lærere og pædagoger om at styrke trivsel, struktur og deltagelse i klassens fællesskab.

Om stillingen:
Som en del af teamet på 3. årgang vil du:

  • støtte elever i hverdagen i både sociale og læringsmæssige situationer
  • være med til at skabe ro, tryghed og tydelige rammer
  • bidrage til elevernes deltagelse i fællesskabet
  • arbejde med relationsdannelse og struktur – både individuelt og i grupper
  • støtte op om gode overgange, pauser og klassens rytme
  • samarbejde tæt med lærere, pædagoger, forældre og andre samarbejdspartnere, f.eks. PPR
  • være et bindeled mellem skole og hjem

Hvem er vi?
Brøndbyvester Skole er en stor og mangfoldig folkeskole med knap 1400 elever og 200 ansatte fordelt på to matrikler. Vi har en aktiv og engageret medarbejdergruppe, og vi arbejder løbende på at udvikle vores pædagogiske praksis og skabe de bedst mulige deltagelsesmuligheder og betingelser for læring og trivsel.

Hvad kan vi tilbyde?
Vi kan tilbyde dig en stor skole med mange faglige og sociale fællesskaber. Du vil blive en del af skolens indskolingsteam, hvor der altid er kollegial opbakning og mulighed for sparring. Vi vægter, at der er tid til fælles forberedelse og planlægning samt tydelige strukturer for teammøder. Du får mulighed for at præge dine opgaver og bringe dine styrker i spil. Vi har et velfungerende vejlederkorps, der står klar til at give dig sparring og vejledning i forhold til både undervisning, støttefunktion og de udfordringer, du møder i hverdagen.

Lyder stillingen som noget for dig? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du vil være med til at gøre en forskel på 3. årgang.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte viceskoleleder Peter Rønning på tlf. 23 64 25 16.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i fællesskabet på Brøndbyvester Skole!

Stillingen er til ansættelse hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende.
Ansøgningsfristen er den 17. december 2025.

 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Peter Hærvig Rønning Viceskoleinspektør +4543283763 +4523642516
Jobområde: Undervisning, børn og unge, Elever
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
CVR 65113015

Tilgængelighedserklæring
Telefon
(+45) 43 28 28 28
Mail
brondby@brondby.dk