Se med her...
Vi er et botilbud i udvikling og har fået opnormeret antallet af personale så derfor søger vi nu efter nye kollegaer, der ønsker at skabe et godt og meningsfyldt liv for vores beboere – er det dig?
Strandboligerne er et socialpædagogisk botilbud beliggende tæt ved stranden, i naturrige omgivelser. Vi er et botilbud i udvikling og forandring, hvor trivsel, humor og faglighed er i højsædet. Her bor 24 beboere, over 18 år med nedsatte fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser, der har brug for støtte og guidning til hverdagens gøremål.
På Strandboligerne vægter vi faglig sparring, godt kollegaskab, udvikling og supervision højt, da vi tror på, at dette er med til at skabe et stabilt, sundt og trygt arbejdsmiljø.
Vores faglighed er med til at sikre løsningen af vores kerneopgave; beboernes trivsel og udvikling. Til dette, benytter vi os bl.a. af pædagogiske metoder, såsom Neuropædagogik, Low Arousal og KRAP.
Som ny medarbejder tilbyder vi et 14 dages introforløb uden for normering, hvor du følges med en erfaren kollega. Hos os får du mulighed for at dygtiggøre dig inden for special-pædagogikken samt udvikle egne faglige kompetencer.
Vi afholder ugentlige teammøder, hvor faglige refleksioner, både pædagogiske og sundhedsfaglige, er på dagsordenen.
Vi har fokus på pædagogiske aktiviteter med beboerne, ture ud af huset, mulighed for fordybelse og 1:1 kontakt på hjemmedage, kontinuerlig faglig sparring, og ikke mindst verdens bedste beboere!
De kommende kollegaer vi søger, er interesseret i en stilling på 37 timer. Vi forholder os dog åbne for dialog omkring andre ønsker.
Til denne stilling søges en fleksibel, mødestabil, omgængelig og engageret medarbejder som er interesseret i skiftende arbejdstider samt arbejde hver anden weekend.
Ansøgningsfrist: fredag d. 29 august kl. 12.00.
Der vil afholdes samtaler løbende
Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamledelsen på:
Puk Elmkjær, tlf.: 30 89 47 31
Lars Stryhn, tlf.; 23 69 88 59