Sommerferievikarer søges til nyt børnehus i Brøndbyvester - få en skøn sommer med os!

Har du drømt om at prøve kræfter med den pædagogiske verden? Eller har du allerede erfaring, men vil gerne prøve den af et nyt sted?

Så har du alletiders chance nu!

Vi mangler et par vikarer i perioden 7/7-21/8 (uge 28-34) til at hjælpe det faste personale med at sikre den pædagogiske kvalitet, selv når der er sommerferie. Derfor søger vi et par vikarer, der sammen med det øvrige personale kan give børnene nogle værdifulde erfaringer og dage med mange gode oplevelser.
 

Om os – Børnehuset Kirkebjerg:

Vi er et nystartet Børnehus, med 130 børn i alderen 0-6 år og 35 voksne. Vi er fornylig rykkey ind i vores helt nye Børnehus, med kæmpe legeplads og egen hal.. Vi har en masse skønne børn, som hver dag fortjener voksne som vil støtte, lytte, favne og vil være sammen med dem. 
Vores børnesyn flugter med Brøndby Kommunes: ”Børn og unge gør det bedste, de kan, med de kompetencer, de har. Det er de voksnes ansvar at inddrage børn og unge i positive fællesskaber og læringsmiljøer med lige adgang til at udfolde og udvikle sig og trives”.  Og det forventer vi selvfølgelig at du lever op til.

Vi vil virkelig gerne have at du:

  • Har mod på at arbejde i børnehave og/eller vuggestue.
  • kan arbejde ud fra et børneperspektiv.
  • har gå-på-mod og er tilgængelig og omgængelig.
  • Spørger – og selv tager initiativ!
  • Har lyst på at være ude i al slags vejr – vores legeplads skal bruges!
  • Er mødestabil
  • Kan arbejde hele perioden, i hele åbningstiden

Vi tilbyder dig:

  • Brøndbys bedste kollegaskab, med højt til loftet og godt humør.
  • At du går træt, men glad hjem – for vores børn elsker voksenkontakt.
  • Nærvær og masser af små fantastiske oplevelser og stjernestunder
  • En sommer du aldrig glemmer.
  • Masser af timer, 30-37

Har vi vakt din nysgerrighed? Så skulle du sende en ansøgning afsted til os med det samme. Du må også meget gerne ringe til os på 2365 0248 og høre nærmere, eller maile på kirkebjerg@brondby.dk. Spørg efter Kristina, Denise eller Oscar – de er vores ledelsesteam. Og gør det inden Roskilde, studentervognen eller noget andet kommer på tværs. Vi glæder os til at høre fra dig - uanset om du er ung, ung +, i midten af livet eller med alder og erfaring på din side.

 

Ansøgningsfrist:

22-06-2025
 

 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Oscar Bloch Leder +4543282614 +4523744324
Jobområde: Undervisning, børn og unge
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
CVR 65113015

Tilgængelighedserklæring
Telefon
(+45) 43 28 28 28
Mail
brondby@brondby.dk