Sundhedsfaglig medarbejder søges til forebyggende indsats på ældreområdet – 37 timer/uge pr. 1. januar 2026

Vil du være en del af vores forebyggende team, med fokus på udvikling af det forebyggende arbejde på ældreområdet?

Vi søger en engageret og fagligt stærk medarbejder til forebyggende hjemmebesøg samt en målrettet indsat mod at afhjælpe og forebygge ensomhed blandt ældre. Du vil være en del af Brøndby Kommunes prioriterede indsats efter §4 og §6 i Ældreloven.

Dine opgaver

I stillingen vil du:

  • Gennemføre forebyggende hjemmebesøg hos ældre borgere med fokus på trivsel, sundhed og livskvalitet
  • Varetage sorgstøttesamtaler til enker og enkemænd
  • Udføre telefonrådgivning og vejledning samt understøtte og udvikle tilbud til pårørende
  • Arbejde med et særligt fokus på opsporing af ensomhed blandt ældre og understøtte ældres deltagelse i fællesskaber
  • Bygge bro mellem borgere og civilsamfund, foreninger og frivillige aktører
  • Indgå i tæt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Skulle planlægge, udføre og deltage på arrangementer for målgruppen, herunder pårørendecafé, Danmark spiser sammen og Seniormesse

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • Har en sundhedsfaglig uddannelse på professionsbachelor niveau (fx sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut eller tilsvarende)
  • Har flere års erfaring med forebyggelse, sundhedsfremme eller arbejde med ensomhed
  • Er nysgerrig, empatisk og dygtig til relationsarbejde
  • Har erfaring med svære borgersamtaler, og kan sikre den ældres integritet og værdighed
  • Vil bidrage til udvikling og formidling af den forebyggende indsats, såvel internt som eksternt
  • Kan arbejde selvstændigt, og samtidig er en stærk samarbejdspartner

Vi tilbyder

  • En stilling, hvor du kan sætte dit præg på tilrettelægningen og udvikling af opgaverne 
  • Et meningsfuldt job, hvor du er tæt på borgerne og kan se effekten af din indsats
  • En afdeling med erfarne kollegaer som værdsætter faglig udvikling og det kollegiale fællesskab højt
  • Tillidsbaseret ledelse med fokus på kommunikation, psykologisk tryghed og humor

Vi glæder os til at byde dig velkommen og til, at du bliver en del af teamet.

Om os

Center for Genoptræning og Forebyggelse danner rammen om en dynamisk og tværfaglig arbejdsplads, med ca. 65 medarbejdere, fordelt på 4 afdelinger. 

Du bliver ansat i afd. 3, som er en tværfaglig gruppe af 14 engagerede medarbejdere, hvor især sundhedsfremme og forebyggelse er fællesnævneren. 

Vi er en afdeling med en positiv ånd og godt sammenhold. Vi vægter humor og godt arbejdsmiljø højt, samt faglig sparring og kollegialt samvær.  

Vil du vide mere, er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Lise Rasmussen, tlf. 4328 2980 eller til Forebyggende konsulent Maria Koudal på tlf. 4328 2226 eller Trivselsguide Camilla Ergo på tlf. 5148 0497.

Vi forventer at holde samtaler i uge 47.

 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Lise Overgaard Rasmussen Afdelingsleder +4543282980 +4529256910
Jobområde: Sundhed, ældre & omsorg
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
CVR 65113015

Tilgængelighedserklæring
Telefon
(+45) 43 28 28 28
Mail
brondby@brondby.dk