Vi søger en kommende ny kollega til det specialiserede voksenområde.
Enghusene skal bygge, og derfor søger vi endnu en teamleder der sammen teamlederkollega, skal lede Enghusene godt i gang med kommende udvikling.
Enghusene er et §108 tilbud, for borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Målgruppen har derfor behov for hjælp til almindelige daglige funktioner såsom pleje, omsorg og behandling. Enghusene er godkendt til foranstaltnings domme for målgruppen.
Det forventes at du har indgående kendskab til det specialiserede område, har ledelses erfaring og kan se dig selv i en dagligdag, hvor det at facilitere udviklings – og forandringsprocesser er helt centralt.
Dine ansvarsområder omhandler, foruden ovennævnte, styrkelse af tilbuddenes dokumentation og sikring af den pædagogiske og sundhedsfaglige praksis. Det vil derfor være en fordel, at du er metodestærk, kan motivere og inspirere til følgeskab.
Som Teamleder hos os får du plads til at udvikle dig som leder, arbejde med medarbejdertrivsel og det psykiske arbejdsmiljø. Vores kommende teamleder har personaleansvar og herved et fokus på at udvikle medarbejderes faglighed og at tilsikre dem årlig MUS-samtale.
Du forventes at kunne agere fagligt fyrtårn og sparringspartner for både medarbejdere og teamlederkolleger. Teamlederfunktionen rummer mange nuancer og indeholder strategiske tiltag, operationalisering af indsatser og metodefokus. Vi bestræber os på at sikre datadisciplin og hverdagen forventes derfor også at indeholde en høj grad af skriftelighed.
Vi er interesseret i kompetenceudvikling og kontinuerlig udvikling af vores organisation, og håber du vil være med til at kvalificere vores ledelsesindsats yderligere. Med teamlederfunktionen følger en funktionsbeskrivelse, som giver et solidt grundlag for arbejdsopgaverne.
Det forventes at du hver 8. uge påtager dig bagvagten fra 16:00-07:00. Du har altid en sparringspartner hos forstanderen.
Vi lægger stor vægt på at udvikle og fastholde et godt samarbejde på tværs i organisationen og med vores mange kommunale samarbejdspartnere.
Vi forventer, at du:
Har en pædagogisk og/eller sundhedsfaglig uddannelse.
Har ledelseserfaring fra lignende stillinger
Har en diplom i ledelse eller er indforstået med at tage den
Har MED uddannelse eller er indforstået med at tage den
Har erfaring med medarbejderes dokumentationsarbejde og kan anvise retningen
Har solidt kendskab til målgruppen
Bidrager til at styrke samarbejdet i personaleteams og på tværs i organisationen.
Er tydelig i din ledelse og kan bevare overblikket og roen i en foranderlig hverdag.
Har et positivt menneskesyn, sætter borgeren i centrum og tror på udviklingsmuligheder for alle mennesker.
Vi tilbyder:
Du bliver en del af en organisation og et lederteam bestående af 6 andre teamledere med samme beføjelser og ledelsesansvar som dig. Teamledere refererer til forstander.
Gode muligheder for at udvikle dine lederkompetencer og tilbud om ledelsessupervision.
Plads i TRIO, MED og andre arbejdsgrupper med udvikling for øje.
Indflydelse på udvikling af vores organisation, som er kendetegnet ved et højt niveau af sundheds – og pædagogisk faglighed.
Muligheden for at bidrage med faglige kompetencer, kvalifikationer og videns grundlag på tværs af organisationen.
Yderligere oplysninger
Stillingen er på 37 timer om ugen og der ansættes uden øverste arbejdstid.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Ansættelses udvalget repræsenteres ved Forstander, Teamlederkollegaer, Arbejdsmiljøkoordinator og Medarbejder repræsentanter
Hør mere om stillingerne ved henvendelse til Forstander, Laila Aggergaard på tlf. 23 11 22 62
Ansøgningsfrist: 22. juni 2025 kl. 12:00