Træningscenter Brøndby søger en receptionist/administrativ medarbejder

Brænder du for og har du erfaring med at være stemmen og ansigtet udadtil, og er hurtig og dygtig til at jonglere i systemer, så har du chancen for at få en spændende stilling i Træningscenter Brøndby 

Indhold i stillingen:
Dine hovedarbejdsområder vil være telefon- og receptionsbetjening, samt telefonisk og skriftlig indkaldelse af borgere til træning hos terapeuterne. Derudover vil der være diverse andre administrative opgaver.  

Stillingen er på 25-30 timer ugentligt med 5 dages arbejdsuge, hver dag skal receptionen dækkes i tidsrummet 7.45-15.00 (fredag til 13.00). Du vil sammen med en kollega hjælpes ad med at få løst opgaverne og dækning af receptionen. Ved ferie/sygdom af nærmeste kollega så skal receptionen dækkes i hele åbningstiden.

Vi forventer at du:

  • har erfaring fra en kommunal stilling
  • har erfaring med reception/telefonbetjening, er præsentabel og har en god telefonstemme
  • er rutineret IT-bruger, gerne med kendskab til omsorgssystemet KMD-Nexus mm.
  • er hurtig på tasterne
  • har et stort overblik og bevarer roen når der er travlt
  • stortrives i en stilling hvor der sker noget hele tiden 
  • brænder for at hjælpe borgerne, er rummelig og empatisk
  • er udadvendt, besidder godt humør og en god portion humor

Vi tilbyder:

  • fantastiske kollegaer
  • et job med mange spændende udfordringer
  • faglig og personlig udvikling
  • indflydelse og ansvar i arbejdet
  • et travlt hus 
  • flekstidsordning og gode fysiske rammer 

Vi er et kommunalt træningscenter med en tværfaglig medarbejdergruppe på ca. 70 medarbejdere. 

Træningscentret varetager den kommunale genoptræning i Brøndby Kommune, samt delområder for andre kommuner. Endvidere varetages visitation af genoptræningsplaner og sager inden for specialundervisningsområdet for voksne, samt forebyggelses- og sundhedsfremmeopgaver, opgaver for Jobcenter og inkontinensområdet mm.

Yderligere oplysninger 
Vil du vide mere, er du velkommen til at ringe til administrativ medarbejder Julie Schnohr på tlf. 43 28 21 77 eller centerleder Ulla Frausing på tlf. 43 28 27 21.  

Ansøgningsfrist 15. maj 2024
Vi holder ansættelsessamtaler løbende inden ansøgningsfristen. Det betyder at vi vil ansætte inden ansøgningsfristen, hvis den rette kandidat findes. 
 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 39.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Ulla Holm Frausing Centerleder +4543282721
Jobområde: Sundhed, ældre & omsorg
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
CVR 65113015

Tilgængelighedserklæring
Telefon
(+45) 43 28 28 28
Mail
brondby@brondby.dk