Visitator til Center for Genoptræning og Forebyggelse i Brøndby

Er du en engageret sundhedsfaglig professionel, der ønsker et selvstændigt job med ansvar og mulighed for at gøre en forskel? Center for Genoptræning og Forebyggelse søger pr. 1/10 2025, eller snarest muligt, en kvalificeret Visitator med baggrund som ergoterapeut eller fysioterapeut til en stilling på 32-37 timer ugentligt.

Om Os

Center for Genoptræning og Forebyggelse hjælper borgere tilbage til hverdagen efter sygdom og forebygger yderligere funktionstab. Vi er 65 medarbejdere, der arbejder tæt sammen om at give borgerne den bedst mulige støtte. Vores styrke ligger i det tværfaglige samarbejde mellem fysio- og ergoterapeuter, sygeplejersker, diætister, logopæd og administrative medarbejdere

Dine Opgaver

Som Visitator vil du få en central rolle i at sikre, at borgere får den rette genoptræning og støtte. Dine primære opgaver inkluderer:

  • Vurdering og viderevisitering af genoptræningsplaner på sundhedslovens §140 fra hospitaler og henvisninger fra praktiserende læger til passende tilbud på sundhedslovens §119 – lokalt, i tværkommunalt samarbejde med Albertslund og Glostrup, eller hos andre samarbejdspartnere
  • Vurdering og viderevisitering af borgere ift. kommunens kronikertilbud
  • Vurdering og viderevisitering af kommunens medarbejder- og arbejdsskadetilbud
  • Afgørelser i henhold til Lov om Specialundervisning for voksne, og servicelovens §86 vedrørende borgere med dysfagi
  • Bidrag med faglige input til tværfaglige rehabiliteringsmøder med borgere, sagsbehandlere og andre kolleger, herunder deltagelse på neurofagligt team
  • Medansvar for videreudvikling af visitationsområdet og revision af kvalitetsstandarder.

Kvalifikationer

  • En uddannelse som ergoterapeut eller fysioterapeut
  • Flere års klinisk erfaring, gerne inden for genoptræning
  • Erfaring med visitering i henhold til serviceloven og sundhedsloven
  • Stærke administrative og kommunikative evner samt evnen til at håndtere komplekse sager
  • Evne til at arbejde selvstændigt med stor ansvarlighed
  • Personlig gennemslagskraft og en passion for god sagsbehandling
  • En visitatoruddannelse er en fordel, men ikke et krav. 

Hos Center for Genoptræning og Forebyggelse får du:

  • Muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Et selvstændigt job med høj grad af indflydelse og ansvar
  • En dynamisk hverdag med spændende udfordringer og flekstidsordning
  • Et støttende og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø med et stort team af professionelle kolleger
  • Gode fysiske arbejdsforhold.

Ansøgningsfrist:

Grundet sommerferie gennemfører vi jobsamtaler løbende og forbeholder os ret til at besætte stillingen, når den rigtige kandidat findes, også før ansøgningsfristen den 17. august 2025.

 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Nanna Froberg Hansen Visitator +4543282722
Jobområde: Sundhed, ældre & omsorg
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
CVR 65113015

Tilgængelighedserklæring
Telefon
(+45) 43 28 28 28
Mail
brondby@brondby.dk