Faglighed, fællesskab og relationer – bliv vores nye lærer

På Brøndbyvester Skole tror vi på, at stærke relationer skaber de bedste forudsætninger for læring. Derfor planlægger vi ikke vores undervisning ud fra, hvordan vi bedst udfylder et skema, men ud fra, hvordan vi bedst skaber trivsel, tryghed og faglig udvikling for vores elever.

Vi søger en uddannet lærer på fuld tid, som har lyst til at blive en del af et engageret fællesskab på vores afdeling på Krogagervej, hvor vi har 0.-4. klasse.

Hvem er vi? Brøndbyvester Skole er en stor folkeskole fordelt på to matrikler. På Krogagervej går eleverne fra 0.-4. klasse, mens Tornehøj er hjemsted for 5.-9. klasse. På vores skole arbejder vi målrettet med at skabe et trygt og udviklende læringsmiljø, hvor både elever og medarbejdere oplever et stærkt fællesskab.

Vi har høje ambitioner på elevernes vegne, men vi ved også, at faglig udvikling går hånd i hånd med trivsel. Derfor prioriterer vi relationerne mellem lærer og elev højt, og vores fagfordeling tager udgangspunkt i, at den enkelte lærer skal have de bedst mulige betingelser for at opbygge tætte og meningsfulde relationer til sine elever. Vi bestræber os derfor på, at vores lærere ikke underviser unødigt bredt på tværs af mange årgange og klasser.

Om stillingen 

Stillingen kombinerer matematikundervisning i vores modtageklasse med at være en fast og integreret del af vores 2. og 3. årgang med undervisning i blandt andet Engelsk, idræt og billedkunst. 

Vi søger en lærer, der kan skabe overskuelige og trygge rammer, brænder for elevernes faglige og sproglige udvikling, og som trives i et tæt teamsamarbejde.

Vi drømmer om, at du:

  • er en dygtig og engageret lærer med blik for både den enkelte elev og fællesskabet.
  • tror på, at stærke relationer er en forudsætning for god undervisning.
  • ønsker at bidrage aktivt til et professionelt teamsamarbejde og møder elever, forældre og kolleger med anerkendelse, tydelighed og høje forventninger.
  • har lyst til at udvikle både din egen og skolens praksis.

Hos os får du:

  • en skole, hvor trivsel og faglighed er to sider af samme sag.
  • engagerede kolleger, der hjælper hinanden og løfter i fællesskab.
  • en ledelse, der prioriterer nærvær, sparring og udvikling.
  • mulighed for at præge din undervisning og være med til at udvikle skolens pædagogiske praksis.
  • en hverdag, hvor relationer vægtes højere end skematekniske løsninger.

Hvis du ønsker at arbejde et sted, hvor vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem stærke relationer, høj faglighed og et tæt samarbejde, så glæder vi os til at høre fra dig. I din ansøgning må du meget gerne beskrive, hvordan du byder ind med dine faglige kompetencer i forhold til opgaverne.

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller strukturen, er du velkommen til at kontakte viceskoleleder Peter Rønning på tlf. 2364 2516.

Ansøgningsfrist: 29. september 2026

Vi holder ansættelsessamtaler den 30. september 2026, så send gerne din ansøgning allerede i dag. 

 

 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Jobområde: Børn og Unge, Elever, Undervisning - børn og unge
Kontaktperson:
Peter Hærvig Rønning Viceskoleinspektør +4543283763 +4523642516
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
CVR 65113015

Tilgængelighedserklæring
Telefon
(+45) 43 28 28 28
Mail
brondby@brondby.dk