Ældrecentret Gildhøjhjemmet søger ernæringsassistent

Pr. 1. maj 2026 søges uddannet ernæringsassistent til 35 timer ugentligt.

Ældrecentret Gildhøjhjemmet er beliggende i Brøndby Kommune. Vi producerer dagligt døgnkost til 90 beboere. Derudover leveres der forplejning til kurser, forskellige arrangementer i huset samt til Café Glenten.

Vi anvender Master Cater-systemet, E-smiley og Nexus. Hos os lægges der vægt på et højt serviceniveau og vi tilstræber os på at have et godt arbejdsmiljø. Der arbejdes med økologi og madspild. Vi anvender E-smiley til dokumentation.

Køkkenteamet består af 8 ernæringsassistenter, en flexjobber, 2 elever og en økonoma.

Arbejdstiden er fra kl. 7:00 til 14:00 både til hverdag og i weekenden. Der arbejdes i weekenden hver 4. uge.

 Dine kompetencer:

  • Stor viden og interesse inden for produktion 
  • Fleksibel og har gode samarbejdsevner
  • Kvalitets- og ansvarsbevidst
  • Fagligt engageret og har lyst til at lære nyt
  • Positiv tilgang både i mødet med andre og til arbejdet
  • Kendskab til E-smiley, Nexus og økologi
  • Kendskab til elevarbejdet

Vi kan tilbyde:

  • Faglig kompetente og engagerede kollegaer
  • Et afvekslende job med mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Et godt arbejdsmiljø
  • Stor selvstændighed med plads til kreativitet
  • Tværfagligt samarbejde med husets øvrige ansatte

Kan du se dig selv i ovenstående, ser vi frem til at høre fra dig.

Praktiske oplysninger:

Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er den 22. april 2026, og samtaler forventes afholdt fredag den 24. april.

Yderligere oplysninger:

Har du lyst til at vide mere om os, kan du besøge vores hjemmeside på gildhoj.brondby.dk, eller kontakte afdelingsleder Dorthe Johansen på telefon 23 64 93 62.

 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Jobområde: Sundhed, ældre & omsorg
Kontaktperson:
Dorthe Lisa Johansen Ledende økonoma (køkken, rengøring og toppen) +4523649362 +4523649362
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
CVR 65113015

Tilgængelighedserklæring
Telefon
(+45) 43 28 28 28
Mail
brondby@brondby.dk