Børnehuset Lærkebo søger souschef med børnetimer i vuggestuen/børnehaven

Børnehuset Lærkebo søger souschef med børnetimer i vuggestuen/børnehaven

Har du lyst til at gå forrest, tage ansvar og være med til at forme hverdagen for både børn og kolleger i et børnehus i spændende udvikling? Så er det måske dig, vi leder efter som ny souschef i Børnehuset Lærkebo.

I Lærkebo bliver du en del af et fællesskab, hvor faglighed, refleksion og nærvær går hånd i hånd. Vi arbejder tæt sammen, har en åben dialog og tror på, at den bedste pædagogiske udvikling sker i fællesskab – med børnene i centrum.

Om stillingen

Som souschef bliver du en del af et tæt ledelsesteam. Du får mulighed for at bringe din faglighed i spil både i ledelsen og i den pædagogiske praksis. Stillingen indeholder børnetimer som pædagog i vuggestuen/børnehaven, men du vil skulle have fokus på faglig ledelse i hele Lærkebo. 

Du vil bl.a.:

  • bedrive faglig ledelse tæt på praksis
  • organisere og udvikle pædagogiske processer og læringsmiljøer
  • understøtte kolleger gennem sparring, feedback og fælles refleksion
  • varetage administrative og driftsmæssige opgaver – og have ansvar ved lederens fravær
  • være med til at implementere pædagogiske tiltag og sikre struktur i hverdagen

 

Vores pædagogiske ståsted

I Lærkebo arbejder vi med udgangspunkt i Brøndby Kommunes ressourceorienterede børnesyn:

“Børn gør det bedste, de kan, med de kompetencer de har. Det er de voksnes ansvar at inddrage børn i positive fællesskaber og læringsmiljøer med lige adgang til at udfolde sig, udvikle sig og trives.”

Vi er særligt optaget af forældresamarbejdet, da vi mener det er grundstenen i vores arbejde, samt evaluering- og reflektionskultur. Som souschef får du en central rolle i at omsætte børnesynet til praksis og styrke børnenes deltagelsesmuligheder i fællesskaberne.

Hvem er du?

Du er uddannet pædagog med erfaring fra 0–6 års området – gerne fra vuggestue/børnehave – og har lyst til at tage næste skridt i din faglige udvikling. Måske har du allerede ledelseserfaring, måske er du ny i lederrollen. Det vigtige er, at du har mod på ansvar og lyst til at gøre en forskel.

Vi forestiller os, at du:

  • kan navigere og reflektere over både at være leder og kollega
  • arbejder struktureret og har et godt overblik i hverdagen
  • er relationelt stærk og anerkendende i mødet med børn, forældre og kolleger
  • trives med at give og modtage konstruktiv feedback
  • ser konflikter som en mulighed for læring og udvikling
  • har gode formidlingsevner – både mundtligt og skriftligt
  • har alment kendskab til Word og Excel

 

Om Børnehuset Lærkebo

Lærkebo er normeret til 14 vuggestuebørn og 38 børnehavebørn fordelt på 2 stuer. Vores hyggelige hus ligger i et område med mange muligheder for ture og oplevelser – bl.a. volden, stranden, dyregården, middelalderlandsbyen og kulturhuset. Vi er desuden tæt på offentlig transport.

I personalegruppen møder du:

  • fleksibilitet, tolerance og godt humør
  • medarbejdere i alle aldre og med forskellig erfaring
  • nysgerrige og fagligt engagerede voksne, der brænder for børns trivsel, udvikling og læring

Praktisk

Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist er d. 25 februar.

Vi holder løbende samtaler. 

Opstart 1 april eller hurtigst muligt derefter. 

Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Fuad Al-Gezinki på telefonen: 21190053. Man er velkommen til at komme til en rundvisning og få en kop kaffe, inden man sender en ansøgning.

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os meget til at modtage din ansøgning 

 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Jobområde: Undervisning, børn og unge
Kontaktperson:
Fuad Ammanoiel Ishak G Al-Gezinki Leder +4543282507 +4521190053
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
CVR 65113015

Tilgængelighedserklæring
Telefon
(+45) 43 28 28 28
Mail
brondby@brondby.dk