Brøndbyøster Skole søger dygtig og dedikeret lærere til indskoling/mellemtrin

Nu har du chancen for at blive en del af et professionelt arbejdsfællesskab på Brøndbyøster Skole! Vi søger en dygtig dansklærer til 1. årgang.

Du skal primært undervise i dansk, og ellers er vi spændte på at høre, hvad du også ligger inde med af faglighed, kompetencer og spændende interesser. 

Brøndbyøster Skole ligger i cykelafstand fra København, tæt på bus og tog, og med Brøndbyskoven og Vestvolden i baghaven. Vi er en almindelig, ualmindelig folkeskole i Brøndby Kommune, med 180 engagerede medarbejdere og omkring 1000 glade elever. Vi er stærkt forankret i lokalområdet og vores værdisæt, som tager afsæt i bevægelse, fællesskab, faglighed og mangfoldighed.
 

På Brøndbyøster Skole er vi særdeles ambitiøse med de faglige mål, og vi er altid på jagt efter spændende kompetencer hos vores elever og medarbejdere. Skolen er en moderne arbejdsplads, som er opdateret på den nyeste viden, bl.a. arbejder vi med co-teaching, restorativ praksis og low-arousal. I tre af vores udskolingsklasser har vi forsøg med ”flowklasser” og Læringsrum 2.0, vi har et interessefællesskab for elever med høj begavelse, og i 0.-2. klasse har vi fuld to-voksen dækning. Derudover er vi optagede af at videreudvikle vores vejlederkultur, med fokus på indsatser tæt på eleverne, ligesom vi har et tæt og konstruktivt samarbejde med PPR.

Vi har fokus på det hele menneske, og ved, at læring og trivsel er tæt forbundne. Vi er modige og tør at gå forrest med nye og skæve initiativer, og der er store muligheder for at udvikle nyt til gavn for skolens elever. Vejen fra medarbejdere til ledelse er kort, og vi vægter en åben og ærlig kommunikation.

Vi søger dig, der besidder gode samarbejdsevner, er professionel og har mod til at tage ansvar. Du skal have humor, være stærk i din relationskompetence, være nysgerrig og nærværende. På Brøndbyøster Skole vægter vi den sociale kapital højt, og der bliver jævnligt arrangeret sociale aktiviteter af og for vores medarbejdere.

På vores hjemmeside https://brondbyosterskole.brondby.dk/ kan du læse mere om vores skole.

Vi skal have din ansøgning senest den 22. oktober 2026. Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende os din ansøgning! 

Du er meget velkommen til at kontakte viceskoleleder Thomas Husmer på 21 63 58 12 for spørgsmål

Vi glæder os til at møde dig.

Tiltrædelse 1. november 2026 eller snarest derefter.

Løn og ansættelsesvilkår: efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist:

22-10-2026
 

 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Jobområde: Undervisning - børn og unge
Kontaktperson:
Thomas Kirirath Husmer Viceskoleinspektør +4521635812
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
CVR 65113015

Tilgængelighedserklæring
Telefon
(+45) 43 28 28 28
Mail
brondby@brondby.dk