I Ungehuset tror vi på, at alle unge skal have en reel mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet og øvrige fællesskaber. Det kræver en helhedsorienteret indsats, hvor beskæftigelse, uddannelse, sociale forhold og sundhed tænkes sammen, så den enkelte unge får den støtte, der matcher deres behov og potentiale.
En af vores dygtige kollegaer skal på barsel, og vi søger derfor en socialrådgiver eller socialformidler til et barselsvikariat, som vil være med til at understøtte ovenstående. Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. februar 2027.
Du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor du får mulighed for at præge udviklingen af indsatsen for unge i en tid, hvor beskæftigelsesområdet er under forandring. Sammen skal vi implementere den nye beskæftigelseslovgivning, der understøtter den enkelte unges vej mod uddannelse, beskæftigelse og selvforsørgelse.
Om jobbet
Du vil primært arbejde som sagsbehandler for unge mellem 18 og 30 år, der har behov for en helhedsorienteret indsats med henblik på at komme tættere på uddannelse eller beskæftigelse. Der kan desuden forekomme sagsbehandling for unge mellem 15 og 17 år, som ikke er i uddannelse eller beskæftigelse. Gennem en individuel og koordineret indsats understøtter du den unges progression og samarbejder med relevante aktører om at skabe sammenhængende forløb.
Som en del af Ungehuset får du en central rolle i implementeringen af den nye beskæftigelseslovgivning. Sammen med kolleger og samarbejdspartnere omsætter du de nye rammer til konkrete løsninger, der tager udgangspunkt i den enkelte unges ressourcer, behov og mål.
Om Ungehuset
Ungehuset er en del af Brøndby Kommunes Beskæftigelsescenter, hvor vi arbejder tæt sammen med den Kommunale Ungeindsats (KUI) og øvrige relevante samarbejdspartnere.
Vi er 24 engagerede medarbejdere bestående af socialrådgivere, virksomhedskonsulenter og projektmedarbejdere. Vi arbejder tværfagligt og tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.
Vores arbejde bygger på værdier som relationer, faglighed, helhedsorientering, medinddragelse og et stærkt samarbejde – både med de unge og på tværs af fagområder.
Vores vision er klar: Alle unge i Brøndby skal have mulighed for at gennemføre en uddannelse eller opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed få de bedste forudsætninger for et selvstændigt voksenliv.
Dine opgaver
Du vil blandt andet arbejde med:
Vi søger en kollega, der
Vi tilbyder
Dine kommende kolleger siger
"I Ungehuset får du mulighed for at gøre en forskel for unge med mange forskellige udfordringer."
"Vi har stor frihed til at tænke kreativt og finde løsninger sammen med den unge."
"Der er altid mulighed for faglig sparring – både med kolleger og leder."
Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 29. november 2026.
Samtaler forventes som udgangspunkt afholdt i uge 50.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder af Ungehuset, Louise Olsen, på telefon 43 28 26 81.
I Brøndby Kommune opfordrer vi alle kvalificerede ansøgere – uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk baggrund – til at søge stillingen.
Ved ansættelse skal der fremvises straffeattest.
26-11-2026 12:00