Fysioterapeut til rygområdet søges til Center for Genoptræning og Forebyggelse – Brøndby Kommune
Har du interesse for rygområdet, og motiveres du af at arbejde helhedsorienteret med borgernes genoptræning og mestring af hverdagen? Så er det måske dig, vi søger som vores nye kollega pr. 1. januar 2027.
Om stillingen
Vi søger en fysioterapeut, der har en særlig interesse for – og gerne erfaring med – rygområdet. Vi ønsker en kollega, der har lyst til at blive en del af vores ryggruppe, bidrage med nye perspektiver og faglige input samt være nysgerrig på vores tilgange og metoder.
Du får mulighed for at bringe dine faglige kompetencer i spil og være med til at præge den fortsatte udvikling af vores tilbud på rygområdet. Vi lægger vægt på faglig nysgerrighed, videndeling og lysten til sammen at finde de bedste løsninger for borgerne.
Den reumatologiske ryggruppe består af syv fysioterapeuter og en ergoterapeut. Dine primære opgaver vil være genoptræning og undervisning af rygopererede borgere, borgere med kroniske rygproblematikker samt borgere med forskellige reumatologiske problemstillinger.
Vi indgår i et spændende og velfungerende tværkommunalt samarbejde mellem Albertslund, Brøndby og Glostrup Kommune, hvor ryggruppen i Brøndby varetager indsatserne for borgere fra alle tre kommuner.
Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov, ressourcer og aktuelle livssituation. Indsatsen kan bestå af genoptræning, men ofte også af en kombination med andre tilbud, eksempelvis smerte- og sygdomsmestring, afspænding, mindfulness, energiforvaltning og ergonomisk vejledning.
Vi anvender iCura, som digital understøttet træning til vores genoptræningsindsats og borgernes træningsforløb. Systemet indgår som en del af vores arbejde med øvelses- tilrettelæggelse og planlægning, samt følge op på og understøtte den enkelte borgers genoptræning.
Træningsforløbene tilrettelægges individuelt og kan foregå både som individuel træning, holdtræning på centret eller i borgerens eget hjem.
Din profil
Vi søger en kollega, der både fagligt og personligt kan bidrage positivt til vores fællesskab.
Vi forventer, at du:
Om os
I afdeling 1 er vi 21 fysio- og ergoterapeuter. Ud over de reumatologiske indsatser varetager vi opgaver inden for kræft, ortopædkirurgi og inkontinens. Derudover har vi et tæt samarbejde med kommunens Jobcenter.
Center for Genoptræning og Forebyggelse er et velfungerende center med tre specialiserede afdelinger og cirka 70 medarbejdere.
Vi er desuden uddannelsessted for fysioterapeut- og ergoterapeutstuderende fra Københavns Professionshøjskole.
Vi tilbyder
Hos os bliver du en del af et engageret fagligt miljø, hvor samarbejde, udvikling og kvalitet i opgaveløsningen er i fokus.
Praktisk information
Tiltrædelse: 1. januar 2027 eller hurtigst muligt herefter.
Ansøgningsfrist: 13. december 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 17. december 2026 men kan vælge, at tage kandidater ind til en samtale løbende.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Brøndby Kommunes rekrutteringssystem.
Bliv en del af vores fællesskab!
Vi søger en kollega, der har lyst til at bringe sine faglige kompetencer i spil, bidrage til udviklingen af rygområdet og være en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab.
Vi glæder os til at høre fra dig!