Har du lyst til at arbejde udendørs, være en del af den grønne omstilling og gøre en synlig forskel i Brøndby? Så søger vi en engageret grøn medarbejder til vores team hos Materielgården.
Du bliver en del af et hold, der står for drift og vedligeholdelse af kommunens parker, grønne områder og institutioner. Vi arbejder målrettet med bæredygtighed, biodiversitet og gode løsninger – og du bliver en vigtig del af det daglige arbejde.
Dine opgaver bliver bl.a.:
- Pleje og vedligeholdelse af grønne områder
- Ukrudtsbekæmpelse og renhold af offentlige arealer
- Mindre beplantningsopgaver og pasning af bede
- Græsklipning og brug af mindre maskiner (oplæring gives)
- Samarbejde med kolleger på tværs af faggrupper
- Hjælp ved akutte opgaver – vi løfter i fællesskab
- Deltagelse i vinterberedskabet
Vi forventer, at du:
- Har interesse for udendørs arbejde og grøn drift
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver
- Er mødestabil, fleksibel og trives i et team
- Har lyst til at lære nyt – vi sørger for oplæring
- Bidrager positivt til det gode kollegaskab
- Har kørekort kategori B
Vi tilbyder:
- Gode arbejdsforhold og mulighed for at udvikle dig fagligt
- Helårsansættelse med indflydelse på planlægningen af din arbejdsdag
- Oplæring i grøn drift, maskiner og bæredygtige arbejdsmetoder
- Et stærkt kollegialt fællesskab med fælles frokost, motionsklub og padle med kollegaerne
Om os
Materielgården består af ca. 50 engagerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe en grønnere og mere bæredygtig kommune. Vi prioriterer samarbejde, faglighed og et godt arbejdsmiljø – og vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen.
Praktisk information
Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst og aftaler med 3F.
- Ansøgningsfrist: 15. marts 2026
- Samtaler afholdes i uge 12
- Spørgsmål til stillingen? Kontakt Emil Würtz Nilsson på tlf. 23 66 33 21
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.
Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.