Motiveres du af at arbejde i krydsfeltet mellem politik, ledelse og organisation? Vil du bringe dine strategiske kompetencer, dit organisatoriske blik og din politiske forståelse i spil i tæt samspil med direktion og dygtige kolleger? Vil du være med til at sætte retning i en mangfoldig kommune i vækst og udvikling? Så har vi en spændende stilling, der venter på dig.
Om jobbet
Du bliver en del af Staben for Politik og Organisation. Vi understøtter direktionen, kommunalbestyrelsen og organisationen med blandt andet strategisk rådgivning, politisk betjening og tværgående udviklingsopgaver.
Hos os får du mulighed for at arbejde helt tæt på de strategiske beslutninger i Brøndby. Du får en central rolle i betjeningen af vores direktion, som er relativ ny i sin konstellation. Du får et tæt samspil med chefer og kolleger fra hele organisationen i arbejdet med at skabe sammenhæng på tværs.
Dine opgaver
Du får en alsidig hverdag, hvor opgaverne varierer, og hvor to arbejdsdage sjældent er ens. Du skal blandt andet:
Om dig
Du har en relevant videregående uddannelse. Vi forventer, at du har solid erfaring med ledelsesunderstøttelse i en politisk ledet organisation. Herfra har du også fået en god forståelse for det politiske rum og arbejde.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
Om os
Du bliver en del af Staben for Politik og Organisation, kommunens centrale stab. Vi arbejder med understøttelse af topledelsen og med HR, løn, politisk betjening, juridisk rådgivning, kommunikation, organisationsudvikling og tværgående udviklingsopgaver.
Vi prioriterer trivsel, samarbejde og et stærkt fagligt miljø. Vi hjælper hinanden, deler viden og tager fælles ansvar for opgaverne. Ambitionsniveauet er højt, tonen er uformel, og der er plads til både faglighed og humor.
Vi tilbyder blandt andet:
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid. Du ansættes som chefkonsulent efter overenskomsten for akademikere ansat i kommuner. Lønnen udgør minimum 53.925 kr. pr. måned, og derudover kan der forhandles individuelle tillæg alt efter erfaring, kompetencer mv.
Ansøgningsproces
Send os din ansøgning og CV via vores rekrutteringssystem senest 14. september 2026.
Vi holder første samtale den 18. september 2026 og eventuel anden samtale den 23. september 2026.
Vi ønsker at byde dig velkommen som vores nye kollega senest 1. november 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Stabs- og HR chef Karen Kjeldgård Petersen på tlf. 21654027.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.