Vil du stå i spidsen for en stor driftsenhed i hjemmeplejen og samtidig indgå i et tæt og forpligtende makkerskab? Motiveres du af at skabe kvalitet, sammenhæng og udvikling i en kompleks hverdag – tæt på både medarbejdere og borgere? Så er du måske vores nye områdeleder i Brøndbyvester Hjemmepleje.
Du bliver en del af et tæt duo-lederskab, hvor du sammen med din lederkollega har det samlede ansvar for en enhed med omkring 80 medarbejdere fordelt på tværfaglige ældreteams og et voksenteam. Ledelsesopgaven er bred og kræver, at du kan balancere daglig drift, personaleledelse, økonomistyring og udvikling af kvalitet og arbejdsgange. Samtidig indgår du i hjemmeplejens ledergruppe med seks områdeledere og hjemmeplejelederen, hvor der er fokus på fælles retning, sparring og kontinuerlig udvikling.
I Brøndby Kommune arbejder vi målrettet med implementeringen af ældreloven gennem projektet ”Fremtidens Hjemmepleje”. Her er der blandt andet fokus på en ny teamstruktur, styrket tværfagligt samarbejde, faste mødefora og læringsagenter tæt på både ledelse og praksis. Du bliver en central drivkraft i dette arbejde og får – sammen med din duo-makker – ansvar for at sikre implementering, opfølgning og løbende udvikling, så indsatserne skaber reel værdi i hverdagen.
I det daglige har du en nøglerolle i at sikre stabil drift og sammenhængende borgerforløb, samtidig med at du driver udvikling og implementering af nye tiltag. Du arbejder systematisk med kapacitetsstyring, økonomi og data for at skabe overblik, prioritere indsatser og sikre løbende opfølgning. Samtidig bidrager du til at videreudvikle teamstrukturen og styrke det tværfaglige samarbejde, så høj faglig kvalitet og helhedspleje går hånd i hånd.
Som leder er du tæt på medarbejderne og til stede i driften. Du understøtter teamkoordinatorerne i deres ledelsesopgave og har fokus på at udvikle både den enkelte og fællesskabet. Du bidrager til en kultur præget af læring, psykologisk tryghed og fælles ansvar og sikrer fremdrift ved at følge beslutninger og initiativer til dørs, så forandringer forankres i praksis.
Vi søger en leder, der:
Vi tilbyder:
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse den 1. juni 2026 eller efter aftale. Arbejdsstedet er Brøndbyvester Hjemmepleje i Glentemosen. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte hjemmeplejeleder Tenna Dahl Lund på 21632419 eller tedal@brondby.dk. Du kan også kontakte din kommende makker, områdeleder Michael Sichlau Fuglsang, på 2119 6082 eller mifus@brondby.dk for at høre mere om samarbejdet i duo-ledelsen. Læs mere om Brøndby Kommune på www.brondby.dk.
Ansøgningsfristen er onsdag d. 15. april kl. 12.00, og vi forventer at afholde 1. samtale fredag d. 17. april med mulighed for 2. samtale tirsdag d. 21. april. Du vil i forbindelse med 2. samtale kunne blive præsenteret for en case. Du søger stillingen via linket i opslaget, hvor du uploader ansøgning, CV og relevant dokumentation.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. I Brøndby Kommune skal nyansatte forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest. Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 35.500 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.
Ansøgningsfrist:
15-04-2026