Områdeleder til Brøndbyvester Hjemmepleje – Skab retning og holdbare forbedringer

Vil du medvirke til at skabe en velfungerende hverdag i hjemmeplejen, og har du både handlekraften og tålmodigheden til at få forandringer til at holde? Hos os får du en vigtig ledelsesopgave og en særlig mulighed for at bygge et stærkt makkerskab op fra begyndelsen.

Et nyt makkerskab med fælles ansvar:

Sammen med din lederkollega får du som duoledelse det samlede ansvar for omkring 80 medarbejdere i dag- og aftenvagt. Vi arbejder i tværfaglige teams under ældreloven og har et voksenteam med borgere under serviceloven. Vi yder også sygepleje i borgers eget hjem og i vores klinikker. Vores medarbejdergruppe består af social- og sundhedspersonale, sygeplejersker og teamkoordinatorer. Derudover har vi demenskonsulent, rehabiliteringsterapeut og læringsagent tilknyttet vores område. 

Din kommende lederkollega er også ny i rollen hos os, og I får derfor muligheden for sammen at forme jeres samarbejde og sætte en fælles retning. I står ikke alene; I bliver en del af hjemmeplejens ledergruppe med seks områdeledere og hjemmeplejelederen, hvor sparring, fælles udvikling og ledertrivsel er i fokus. 

En opgave der kræver, at du tager fat og holder fast:

Du træder ind i et område, hvor der er brug for at styrke struktur, arbejdsgange og opfølgning, og kan videreudvikle på de gode initiativer der allerede er iværksat. Vi søger derfor en leder der motiveres af at skabe overblik og holdbare forbedringer sammen med medarbejderne. Du ved, at udvikling kræver tydelige prioriteringer, vedholdenhed og løbende opfølgning – og ikke kun igangsættelse af nye initiativer.

Sammen med din duomakker skal du:

  • Sikre stabil drift, sammenhængende borgerforløb og høj faglig kvalitet.
  • Skabe overblik over bemanding, kapacitet og økonomi og bruge data til at prioritere og følge op. 
  • Styrke teamstruktur, tværfagligt samarbejde og de enkelte fagligheder.
  • Være tæt på medarbejderne og skabe en kultur med læring, tryghed og fælles ansvar. 
  • Sikre et nærværende og inddragende samarbejde med borgere og pårørende.

Du får også en central rolle i vores projekt ”Fremtidens Hjemmepleje”, hvor vi omsætter ældreloven til praksis gennem blandt andet nye teamstrukturer, mødefora og læringsagenter. Din opgave er, at få indsatserne til at fungere i hverdagen og skabe værdi for borgerne. 

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet sygeplejerske med relevant lederuddannelse og erfaring med ledelse af hjemmepleje og sygepleje. 
  • Skaber retning og følgeskab gennem ro, nærvær og tydelighed.
  • Arbejder struktureret, dataunderstøttet og følger beslutninger til dørs.
  • Lytter og inddrager, og kan træffe beslutninger for det kræves.
  • Har lyst til et forpligtende ledelsessamarbejde i tæt duoledelse og i den store ledergruppe, og til at arbejde vedholdende med udvikling over tid.

Hos os får du:

  • Reel indflydelse på drift, organisering og faglig udvikling.
  • Et nyt ledelsesmakkerpar, som du selv er med til at forme.
  • En stabil, mangfoldig medarbejdergruppe med høj faglighed.
  • En arbejdsplads, hvor vi prioriterer ledelses- og medarbejderudvikling og kun har faglært personale.
  • Tæt samarbejde i ledergruppen og mulighed for at udvikle dit lederskab gennem blandt andet uddannelse og lederforums. 
  • Fleksibilitet og fokus på ledertrivsel og work-life balance.

Praktisk information

Stillingen som områdeleder er på fuldtid med tiltrædelses 1. januar 2027 eller efter aftale. Arbejdsstedet er Brøndbyvester Hjemmepleje, Glentemosen 1, 2605 Brøndby. 

Vil du høre mere om opgaven, kan du kontakte hjemmeplejeleder Tenna Dahl; tedal@brondby.dk, tlf: 2163 2419. Du er også velkommen til at kontakte din kommende lederkollega, områdeleder Justyna Bienkowska; jujbi@brondby.dk, tlf: 2999 9502, om samarbejdet i duoledelsen. 

Ansøgningsfrist er søndag, d. 8. november 2026.

Vi holder første samtale torsdag d. 12. november og anden samtale tirsdag d. 17. november. Ved anden samtale vil du blive præsenteret for en case. Du søger stillingen via linket i opslaget, hvor du uploader ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og principperne i Ny Løn 
 

Ansøgningsfrist:

08-11-2026
 

 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Jobområde: Sundhed, ældre & omsorg
Kontaktperson:
Tenna Schæffer Dahl Leder +4521632419
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
CVR 65113015

Tilgængelighedserklæring
Telefon
(+45) 43 28 28 28
Mail
brondby@brondby.dk