Lille integreret børnehus med kun 45 børn, søger en pædagog som brænder for det gode børneliv med tid til nærvær, omsorg og grin.
Hvem er vi?
I Børnehuset Stolpebo finder du en engageret personalegruppe som brænder for vores arbejde. Og som i mange år har opbygget et godt og inkluderende arbejdsmiljø.
Vi arbejder struktureret med læringszoner/miljøer og aldersopdelte grupper. Vi strukturerer dagligdagen gennem ugeplaner, hvor vi blandt andet arbejder aktivt i mindre grupper med læseleg/dialogisk læsning, skoleforberedende arbejde og legemanuskripter m.m.
Vi har gode værdier der bygger op omkring vores Brøndby kommunes børnesyn og vores pædagogiske læreplan.
Det er vigtigt for os:
At have tid til nærvær og omsorg.
At alle børn har de bedste forudsætninger for at blive hele robuste mennesker.
At alle børn har mulighed for at blive mødt i deres individuelle behov – ingen børn er ens.
At have et tæt forældresamarbejde, da det er altafgørende for barnets trivsel.
Vi gør stor udnytte af vores nærmiljø, som både byder på legepladser og en masse naturgrønne områder. Vi har ca. 6 gange årligt besøg af en naturvejleder i kommunen til at give os og børnene gode input og ny læring i forhold til dyr og natur. Vi har en stor legeplads, der indeholder en bålhytte og egen kælkebakke. Vi har biblioteket og toget i gåafstand.
Hvem er du?
Det er vigtigt for os:
At du er udannet pædagog.
At få en engageret og fagligt dygtig kollega, som har lyst til at deltage aktivt i vores lille fællesskab.
At få en kollega som kan se fordelene ved, at arbejde i et lille hus og som derfor også kan være fleksibel i dagligdagen.
At få en kollega som kan se sig selv arbejde under de beskrevne rammer.
At få en kollega der er med til at skabe en god energi.
At få en kollega som gerne vil tage ansvar i det daglige og være med til at fastholde strukturen.
Kan du se dig selv i de beskrevne rammer, brænder du for at gøre en forskel for børn i 0-6-årsalderen og vil du være med til at bidrage til høj faglighed og være medskaber af en evaluerings kultur. Så kig evt. forbi til en rundvisning eller send en ansøgning. Kontakt Leder Ninna Sandra Andreasen på tlf: 43282365/20350498
Ansøgningsfrist: 26 Februar 2026 kl. 12.00
Løn- og ansættelsesforhold