Brøndby Kommune søger Pædagogiske Assistentelever

Vil du være med til at skabe et godt børneliv? Og er du motiveret for at lære og arbejde i et dagtilbud?

Vi søger Pædagogiske Assistentelever, som er klar til at starte på hovedforløbet til den pædagogiske assistentuddannelse i juli 2026, og som har lyst til at arbejde i vores dagtilbud. 

Om uddannelsen som Pædagogisk Assistent i Brøndby Kommune 

Uddannelsen til pædagogisk assistent er en erhvervsuddannelse, der varer 2 år og halvandet måned. Din uddannelse vil veksle mellem teoretisk undervisning på skolen og praktikophold i et af kommunens dagtilbud. Her får du erfaring med både vuggestue- og børnehavebørn. 

Vi har i Brøndby Kommune valgt, at du bliver tilknyttet det samme børnehus under hele din uddannelse. Hermed får du mulighed for at lære børn, forældre og kollegaer at kende og løbende udvikle din faglighed i velkendte rammer. Vi tilbyder for nuværende ikke udlandspraktik. 

Gennem din uddannelse får du faglige redskaber til at arbejde med børn og unges trivsel og udvikling. Du indgår i dagligdagen i børnehuset, hvor du er med til at skabe en tryg og sjov hverdag for børnene. Undervejs modtager du støtte og vejledning fra din oplæringsvejleder og nærmeste kollegaer til, hvordan du skaber gode aktiviteter for børnene, og hvordan du understøtter deres trivsel og udvikling. 

Med uddannelsen kan du senere også ansøge om optagelse på pædagoguddannelsen via kvote 2. 

Vores ønsker til dig

Vi ved, at ingen mennesker er perfekte. Det vigtigste er, at du har mod og lyst til at lære og er empatisk i dit samarbejde med kollegaer og i samspillet med børn og forældre. 

Derudover kigger vi efter dig, som: 

  • Skal starte på hovedforløbet til Pædagogisk Assistentuddannelsen og har bestået, eller i gang med at gennemføre og bestå, Grundforløb 2 
  • Har empati og stor interesse for at arbejde med børn. Herunder er imødekommende overfor børn, forældre og kollegaer
  • Tager ansvar for egen læring og er motiveret for at lære. Herunder at du tør at springe ud i nye opgaver og stille spørgsmål, når der er noget, som du bliver i tvivl om. 
  • Er mødestabil og pligtopfyldende og tager ansvar for de fælles opgaver, der er i børnehuset. 

Derfor skal du søge stillingen hos os

  • Du bliver tilknyttet et dagtilbud, der har gode erfaringer med at have PAU-elever og som tager godt i mod dig og giver dig sparring og støtte samt mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt. 
  • Din praktik foregår i samme dagtilbud under hele din uddannelse, for at du kan udvikle dig i velkendte og trygge rammer. 
  • Du får en oplæringsvejleder, som giver dig individuel og faglig sparring i din hverdag
  • Din arbejdstid er skemalagt til 34 timer ugentlig med børn. Herudover har du tre timer om ugen til forberedende arbejde - for eksempel til at skrive logbog, notere observationer samt deltagelse i P-møder og forældrearrangementer.

Sådan søger du

Hvis du ønsker at søge stillingen hos os, skal du skrive en motiveret ansøgning og begrunde, hvorfor du ønsker at uddanne dig til pædagogisk assistent. Du søger online via linket i dette stillingsopslag. Sammen med din ansøgning, skal du vedhæfte følgende dokumenter:

  • Eksamensbeviser fra 9. eller 10. klasse
  • Dokumentation for, at du har bestået eller i gang med Grundforløb 2
  • Dokumentation for eventuel relevant erhvervserfaring
  • Personlig uddannelsesplan, hvis du er over 25 år

Sidste ansøgningsfrist er søndag den 19. april kl. 12.00

Vi håber, at du har lyst til at søge stillingen hos os. Du bliver kontaktet, hvis vi ønsker at invitere dig til en samtale. Vi forventer, at afholde ansættelsessamtaler i uge 18 på Brøndby Rådhus. 

Løn og ansættelsesforhold
Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Vær opmærksom på, at Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst med FOA for elever. 

Brøndby Kommune er din arbejdsgiver gennem hele uddannelsen. 

Læs mere om Brøndby Kommune på www.brondby.dk

Ansættelsen er tidsbegrænset, det betyder, at du er ansat så længe din uddannelse varer. 
I forbindelse med din ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent på dagtilbudsområdet, Nanna Hjortboe Andersen på nanse@brondby.dk

 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Jobområde: Undervisning, børn og unge
Kontaktperson:
Nanna Hjortboe Andersen Konsulent for sundhedspleje og dagtilbud +4543282924 +4523254429
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
CVR 65113015

Tilgængelighedserklæring
Telefon
(+45) 43 28 28 28
Mail
brondby@brondby.dk