Børnehuset Svanen søger en pædagogmedhjælper til børnehaveafdelingen snarest eller pr. 1. august 2026
Kan du lege – og har du lyst til at skabe læring i hverdagen på en omsorgsfuld, anerkendende og nærværende måde i kontakten med børnene? Så læs endelig videre her.
Hos os får du ikke bare et job – du bliver en del af et fællesskab.
Vi leder efter dig, der deler vores værdier, og som gerne vil være en aktiv del af det pædagogiske arbejde og fællesskabet omkring børnene. Her får du kollegial sparring, fælles ansvar og mulighed for at udvikle dig i samarbejde med resten af personalegruppen.
Om os
Børnehuset Svanen er normeret til 22 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. Børnehaven er for nylig startet op med en stueopdelt struktur, men vi har et stort fokus på at fortsætte vores gode samarbejde på tværs af hele børnehaven.
Vi ligger i et område, der byder på mange muligheder for aktiviteter – bl.a. volden, stranden, dyregården, middelalderlandsbyen og kulturhuset. Vi har også ladcykler og vi bruger dem flittigt til at komme ud og udforske nærmiljøet sammen med børnene. Det giver os mulighed for at skabe varierede læringsmiljøer, hvor børnene får oplevelser, der styrker både fællesskab, nysgerrighed og bevægelse. Samtidig er turene også en stor glæde for de voksne, fordi det giver rum til nærvær og gode samtaler. Vi vægter medarbejdertrivsel højt, og vi tror på, at glade og trygge voksne skaber de bedste rammer for glade og trygge børn.
Svanen ligger tæt på offentlig transport og har fantastiske fysiske rammer både ude og inde.
I personalegruppen finder du:
Vi søger en som:
Har du læst med hele vejen og tænker: “Det lyder som mig”? Så håber vi, du har lyst til at tage næste skridt – og blive en del af fællesskabet i Børnehuset Svanen.
Du er velkommen til at give os et kald, hvis du har lyst til en rundvisning. Ring til dagtilbudsleder Katrine på 21 36 63 45.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtids stilling.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist:
Der er ansøgningsfrist d. 3. juni 2026 og vi holder ansættelsessamtaler d. 4. juni fra kl. 13.00 – 16.00.