Social- og sundhedshjælper til aftenvagt i Brøndbyøster.

 

Har du lyst til at være en del af et stærkt fællesskab med et højt fagligt niveau, så er det måske dig, vi søger.
Vi søger en engageret og omsorgsfuld social- og sundhedshjælper til aftenvagt i Brøndbyøster Hjemmepleje med tiltrædelse pr. 1. oktober eller hurtigst muligt. Vi mangler en kollega på mandag / tirsdags holdet. 

 

Om jobbet  
Som social- og sundhedshjælper i aftenvagt bliver du en vigtig del af et engageret og tværfagligt team, hvor vi i tæt samarbejde sikrer pleje og omsorg af høj faglig kvalitet for borgerne i Brøndbyøster.

Dine primære opgaver omfatter personlig pleje, praktisk hjælp samt medicinadministration i overensstemmelse med gældende retningslinjer. Vi lægger vægt på høj faglighed, et godt samarbejde og en kultur, hvor vi udvikler os sammen og understøtter hinanden i hverdagen. A

En gang om ugen afholder vi tværfaglige møder fra kl. 14.15-15.00 sammen med dagvagten og relevante samarbejdspartnere. Her drøfter vi borgerforløb, deler faglig viden og sikrer den bedst mulige sammenhæng i indsatsen.

Vi søger en kollega, der trives med både selvstændigt arbejde og tæt samarbejde med kollegaer. Stillingen indeholder både selvstændige besøg hos borgerne og dobbeltbesøg, hvor I sammen løser komplekse eller særlige opgaver. Derfor er det vigtigt, at du er fleksibel, samarbejdsorienteret og motiveret for at bidrage til et stærkt fællesskab.

  • Vi tilbyder tydelig ledelsesmæssig opbakning, der sikrer en tryg og fleksibel hverdag med fokus på dine ønsker og behov for faglig udvikling. Ledelsen er synlig og til stede 2–3 gange ugentligt ved mødetid, og du er altid velkommen til at kontakte en af vores to ledere pr. telefon eller sms.
  • I personalegruppen har vi et stærkt kollegialt fællesskab. Vi tager fælles ansvar for et sundt arbejdsmiljø og hjælper hinanden, så vi skaber de bedste rammer for både borgere og kolleger. Humor og god energi kendetegner vores hverdag.
  • Vi forventer, at du trives i et forpligtende fællesskab og kan samarbejde med borgere, pårørende og din nærmeste makker.


Udover borgerbesøg varetager vi også skærmbesøg om aftenen, hvilket du også vil blive lært op i. Vi dokumenterer i omsorgssystemet Nexus, som du vil få en grundig introduktion til alt efter behov.  

Som ny medarbejder tilbyder vi et individuelt tilrettelagt introduktionsforløb.

Vi er på nuværende tidspunkt ansat 17 medarbejdere fordelt på social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere om aften.

Ansøgningsfrist 

D. 17. august 2026 kl. 12.00

Ansættelse

Start 1. oktober, Kørekort B er nødvendigt for ansættelse

Ansættelsessamtaler afholdes løbende. 

Yderligere information

Du er velkommen til at ringe til en af vores to områdeledere Mette Milo (tlf. 51253804.) eller Maria Rehr Stølås ( tlf: 30941184)

 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Jobområde: Sundhed, ældre & omsorg
Kontaktperson:
Maria Rehr Stølås Leder +4543282241 +4530941184
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
CVR 65113015

Tilgængelighedserklæring
Telefon
(+45) 43 28 28 28
Mail
brondby@brondby.dk