Brøndby Kommune søger en socialrådgiver til et barselsvikariat i Børn, Unge og Familier.
Vil du arbejde i en kommune, hvor faglighed, samarbejde og trivsel er i fokus? Så er dette måske stillingen for dig.
Vi leder efter en ny kollega, som gerne vil arbejde for at gøre en forskel for udsatte børn og unge og deres familier, og som er klar til at bidrage med nye faglige perspektiver.
Du vil som ny i Børn, Unge og Familier opleve at blive taget godt i mod. Vi prioriterer at lave gode introforløb og du vil også få tilknyttet en mentor i den første tid i afdelingen.
Om teamet
De socialfaglige teams består af 4-5 rådgivere. Teamet varetager sager vedrørende børn og unge i alderen 0-18 år samt ungestøtte op til det 23. år.
Vi lægger vægt på et tæt samarbejde, høj faglighed og en kultur, hvor kollegaer hjælper og sparrer med hinanden. Du får mulighed for at præge din sagsstamme ud fra dine interesser og kompetencer.
Dine opgaver
Vi søger dig, som
Vi tilbyder
Børn, Unge og Familier er en afdeling præget af faglighed, engagement og hjælpsomme kollegaer. Vi har både erfarne rådgivere og nyere kollegaer, hvilket skaber et stærkt læringsmiljø med gode muligheder for sparring og udvikling.
Vi arbejder med DUBU, ICS og LØFT og tilbyder:
Hvem er vi?
Børn, Unge og Familier er en del af Børn, Unge og Forebyggelse, og vi er fysisk placeret på Brøndby Rådhus. Vi er forankret under samme chef som Unge og familie-teamet (leverandør af familiebehandling, kontaktpersoner mv.), PPR, SSP og ungeenheden samt KUI-sekretariatet. På myndighedsområdet er vi aktuelt 40 rådgivere, der alle arbejder med udsatte børn og unge i alderen 0-18 år (-23 år, ved ungestøtte).
I myndighedsarbejdet er vi organiseret i 4 socialfaglige teams, et anbringelsesteam, 2 børnehandicapteams og et modtagelsesteam.
Afdelingens ledelse består af 1 afdelingsleder, og 4 teamledere som hver især har ansvar for 2 teams. Afdelingen understøttes derudover af et sekretariat, en udviklingskonsulent, en familieplejekonsulent og en socialfaglig kontraktforhandler.
I Børn, Unge og Familier arbejder vi ud fra den faglige tilgang ICS (Integrated Children's System) og den løsningsfokuserede tilgang (LØFT). Vi bruger DUBU (Digitalisering Udsatte Børn & Unge) som sagsbehandlingssystem.
Praktiske oplysninger
Stillingen er et 1. årigt barselsvikariat på fuld tid
Tiltrædelse: 1. oktober eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist: Torsdag den 6. august kl. 12:00. Ansættelsessamtaler: Onsdag den 12. august.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Lønrammen offentliggøres i invitationen til ansættelsessamtalen
Kontakt
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Trine Larsen på telefon 40 22 94 32.
Vi glæder os til at høre fra dig.