Børnehuset Svanen søger en pædagogmedhjælper til børnehaveafdelingen pr. 1. januar 2026
Kan du lege – og har du lyst til at skabe læring i hverdagen på en omsorgsfuld, anerkendende og nærværende måde i kontakten med børnene? Så læs endelig videre her.
Hos os får du ikke bare et job – du bliver en del af et fællesskab.
Vi leder efter dig, der deler vores værdier, og som gerne vil være en aktiv del af det pædagogiske arbejde og fællesskabet omkring børnene. Her får du kollegial sparring, fælles ansvar og mulighed for at udvikle dig i samarbejde med resten af personalegruppen.
Om os
Børnehuset Svanen er normeret til 22 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. Børnehaven er funktionsopdelt, hvilket betyder, at vi arbejder sammen som én børnehave, i forskellige positioner fordelt rundt omkring i huset.
Vi ligger i et område, der byder på mange muligheder for aktiviteter – bl.a. volden, stranden, dyregården, middelalderlandsbyen og kulturhuset.
Svanen ligger tæt på offentlig transport og har fantastiske fysiske rammer både ude og inde.
I personalegruppen finder du:
- En fordeling på ca. 75 % pædagoger og 25 % medhjælpere/PAU-assistenter
- Stor fleksibilitet og tolerance
- Lyst til personlig og faglig udvikling
- Fællesskab, arbejdsglæde og godt humør
- Fagligt nysgerrige voksne, der understøtter børns udvikling, trivsel og læring
Vi forventer, at du:
- Har erfaring som pædagogmedhjælper fra en lignende stilling
- Er anerkendende i din tilgang til både børn, forældre og kollegaer
- Er ansvarlig, fleksibel og har situationsfornemmelse
- Kan arbejde selvstændigt med en børnegruppe og tage ansvar for eget arbejde
- Er smilende, energisk og klar på at sætte lege i gang sammen med børnene
- Har overblik og kan bidrage til at skabe struktur i hverdagen
Har du læst med hele vejen og tænker: “Det lyder som mig”? Så håber vi, du har lyst til at tage næste skridt – og blive en del af fællesskabet i Børnehuset Svanen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist:
Der er ansøgningsfrist d. 20. november 2025 og vi holder ansættelsessamtaler d. 26. november.