Center for Genoptræning og Forebyggelse – Brøndby Kommune, søger fysioterapeut til det ortopædkirurgiske område pr. 1.8.2025
Grundet generel udvidelse af vores indsatser på blandt andet kronikerområdet, søger Center for Genoptræning og Forebyggelse en erfaren fysioterapeut på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. august 2025 eller hurtigst muligt derefter.
Vi ser nu en stor interesse i vores nye tilbud, fra borgere med fx artrosesmerter i hofte eller knæ, og har derfor brug for en kollega mere.
Om stillingen
Den ortopædkirurgiske gruppe består af 4 fysioterapeuter. De samlede opgaver for dig og dine kollegaer ligger hovedsageligt i genoptræning og undervisning af borgere med THA, TKA, hoftenære brud, bækkenbrud og artrose i hofte og knæ. Derudover ser vi skader og brud i fod samt akillessenerupturer samt tå- og forfods amputationer. Gruppen ser sjældent crus- og femuramputationer, skulderskader eller korsbåndsskader, da de borgere sendes til vores nabokommuner Glostrup og Albertslund, som vi har et stort samarbejde med.
Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor vi tager udgangspunkt i de behov og ressourcer, som borgeren har samt den livssituation, som borgeren står i. Indsatsen er oftest genoptræning, eventuelt kombineret med vores andre tilbud som fx smerte- og sygdomsmestring, afspænding, mindfulness, energiforvaltning og ergonomisk vejledning. Træningsforløbene kan være individuelle eller på hold på vores center, men kan også være i borgers eget hjem.
Din profil
Som vores nye kollega forventer vi, at du:
- Har erfaring og særlig interesse inden for ortopædkirurgi område
- Har erfaring med varetagelse af borgere med kroniske smerter
- Har interesse for og gerne erfaring med holdtræning og patientundervisning
- Arbejder selvstændigt og ansvarligt i både mono- og tværfaglige sammenhænge
- Har stærke kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt
- Er struktureret
- Er fleksibel, rummelig og bidrager positivt til det professionelle samarbejde
- Har en god portion humor
Om os
I afdeling 1 er vi 21 fysio- og ergoterapeuter samt 1 sygeplejerske. Ud over indsatser på de ortopædkirurgiske områder, varetager afdelingens forskellige teams opgaver på kræft-, ryg- og kontinensområdet. Derudover har vi et stort samarbejde med kommunens jobcenter.
Center for Genoptræning og Forebyggelse er et velfungerende center med tre specialiserede afdelinger med ca.70 medarbejdere.
- Afdeling 1: Ortopædkirurgi, reumatologi, kræftbehandling, jobcenter og inkontinens
- Afdeling 2: Neurologi, geriatri og børneområdet
- Afdeling 3: Forebyggende og sundhedsfremmende indsatser og aktiviteter
Vi er desuden uddannelsessted for fysio- og ergoterapeutstuderende fra Københavns Professionshøjskole.
Vi tilbyder
- Et stimulerende og højt fagligt miljø med engagerede kollegaer
- Mulighed for faglig sparring og videndeling
- Kontinuerlig faglig og personlig udvikling
- Medindflydelse og ansvar i din dagligdag
- Fleksible arbejdstider gennem flekstidsordning
- Små kontorfælleskaber med egen kontorplads og bærbar PC
- Gode trænings- og undervisningsfaciliteter
- Et dynamisk arbejdsmiljø i konstant udvikling
Praktisk information
Ansøgningsfrist: 15. juni 2025. Vi forventer at afholde samtaler d. 20. juni 2025.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Afdelingsleder Rikke Frederiksen på tlf. 5116 8917
- Fysioterapeut Grace Macaree på tlf. 4328 2296