Faglig koordinator til IPS
Vil du være med til at realisere Ungeløftet? Ungehuset søger en faglig koordinator til IPS og Flere unge skal med, der samtidig kan etablere og vedligeholde partnerskaber
Brænder du for at gøre en forskel for unge, der står uden for uddannelse og beskæftigelse? Har du stærke koordineringsevner og en solid faglig værktøjskasse? Har du lyst til at være en drivkraft i Ungeløftet – en ambitiøs indsats, hvor vi gennem opsøgende arbejde, partnerskaber med virksomheder og samarbejde med civilsamfundet skaber konkrete muligheder for de unge i Brøndby Kommune? Så er du måske vores nye faglig koordinator i Ungehuset!
Som følge af aftale om Ungeløftet – flere unge i arbejde og forpligtende fællesskaber, er der afsat midler frem til 2028 til at udbrede initiativer, der styrker indsatsen til Individuelt Planlagt job og med Støtte (IPS) og Flere unge skal med.
Vi arbejder i forvejen med mange tiltag for at hjælpe unge i uddannelse og arbejde og vi får nu muligheden for at styrke denne indsats.
Ungehuset er en del af Brøndby Kommunes jobcenter og samarbejder tæt med den kommunale ungeindsats (KUI). Vi arbejder med unge mellem 15 og 30 år, der ofte er uddannelses- eller aktivitetsparate. Vi er et tværfagligt team på 30 medarbejdere, herunder socialrådgivere, vejledere, ungeguider, virksomhedskonsulenter og projektmedarbejdere. Vi har udviklet en kultur, hvor samarbejde, bæredygtige indsatser og opfølgning på vores fælles mål er i fokus.
Vores indsats bygger på værdier som selvstændighed, relationer, helhedsorientering, effektfokus, faglighed og tværfaglighed.
Din rolle som faglig koordinator
Som faglig koordinator får du en central rolle i at sikre kvaliteten i arbejdet med indsatserne i Ungeløftet. Du vil blandt andet skulle:
- Understøtte implementeringen af Ungeløftet med særligt fokus på at skabe stærke bånd mellem unge og lokale virksomheder.
- Opsøge og etablere samarbejde med virksomheder, både lokalt og regionalt, med henblik på at afdække og skabe jobåbninger der understøtter målene i Ungeløftet, herunder:
- Lønnede timer
- Elevpladser
- Fritidsjob
- Skabe varige partnerskaber med erhvervsliv, erhvervsskoler og civilsamfund, som matcher de unges behov.
- Koordinere indsatserne Flere unge skal med og IPS i tæt samarbejde med virksomheder – og sikre, at virksomhederne oplever én indgang og relevant sparring.
- Bidrage til tværgående samarbejde i kommunen med fokus på at tilpasse ungeindsatsen til de krav og muligheder, der findes i virksomhederne.
- Sparre med kolleger om virksomhedsrettede metoder og tilgange, og bidrage til løbende udvikling.
- Udvikle og implementere arbejdsgange og værktøjer, der gør det lettere at matche unge med virksomheder og følge op på forløbene.
- Bidrage til dataindsamling, dokumentation og evaluering af indsatsen
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant uddannelse
- Har viden om beskæftigelse, uddannelsessystemet og sociale udfordringer hos unge
- Har erfaring med ungeindsatser, gerne i en kommunal kontekst
- Tænker helhedsorienteret og relationelt
- Kan balancere både koordinering, udvikling og fagliglighed
- Har stærke samarbejds- og kommunikationsevner
- Er struktureret, initiativrig og trives med både udvikling og drift
- Har erfaring med eller interesse for tværfagligt og tværsektorielt arbejde
Vi tilbyder:
* Et meningsfuldt job, hvor du hver dag er med til at gøre en forskel for unge mennesker
* En arbejdsplads med høj faglighed, engagerede kolleger og stor mulighed for at sætte dit præg
* Et Ungehus i udvikling, hvor vi tænker nyt og arbejder sammen på tværs
* Mulighed for faglig udvikling og indflydelse på en vigtig indsats
* En organisation i udvikling, hvor der er plads til nytænkning
Er du klar til at blive en del af et Ungeløftet team og gøre en reel forskel for unge i Brøndby? Så send din ansøgning og CV senest d. 5. oktober 2025. Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 37 timer om ugen fra den 1. januar 2026 til 31. december 2028.
Ansøgningsfristen er den 5. oktober 2025.
Ansættelsessamtalerne forventes at blive afholdt den 9. og 10. oktober 2025.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder af Ungehuset, Louise Olsen på telefon 43282498.
Lønnen fastsættes efter forhandling med din faglige organisation og principperne i Ny Løn.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest.
Kørekort påkrævet.
Ansøgningsfrist:
05-10-2025