Rengøringsassistent søges til Ældrecentret Gildhøjhjemmet
Stillingen er på 32½ timer pr. uge og ønskes besat pr. 1. november 2025.
Gildhøjhjemmet ligger i Brøndby Kommune og er et hjem for 63 ældre mennesker fordelt på 3 somatiske afdelinger og en rehabiliteringsafdeling.
Som rengøringsassistent vil du få tildelt eget rengøringsområde og er ansvarlig for, at din rengøringskvalitet lever op til de opstillede krav. Rengøringsområdet omfatter boliger, fællesarealer og kontorer. Vi arbejder ud fra principperne i NIAR og INSTA 800.
Arbejdstiden er planlagt i tidsrummet fra kl. 7.00 til 14.00 på hverdage, der kan forekomme arbejde i weekender og helligdage.
Vi forventer, du har følgende kvalifikationer:
- Kursus i NIAR og INSTA 800
- AMU kursus i produkter og overflader
- Kan anvende PC
- Har kendskab til Nexus dokumentation
- Er servicemindet, omhyggelig og stabil
- Har overblik og kan arbejde selvstændigt
- Du er venlig og imødekommende
- Er god til at samarbejde
Vi tilbyder:
- Et godt arbejdsmiljø med hjælpsomme kollegaer
- Indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse
- Mulighed for udvikling
Praktiske oplysninger:
Lønnen fastsættes med udgangspunkt i gældende overenskomst.
Ansøgningsfristen er den 28. oktober 2025 kl. 12.00, ansættelsessamtaler afholdes den 29. oktober.
Yderligere oplysninger:
Har du lyst til at vide mere om os, kan du besøge vores hjemmeside på gildhoj.brondby.dk, eller kontakte afdelingsleder Dorthe Johansen på telefon 23 64 93 62.