Social- og sundhedsassistent søges til Boligerne Brøndbyøstervej
Vi søger en faglig stolt og dygtig social- og sundhedsassistent, der forstår vigtigheden af den daglige tværfaglige samarbejde med vores socialpædagogiske personale.
Vi ønsker en social- og sundhedsassistent der har patientsikkerheden i fokus og er fagligt stærk inden for farmakologi, samt kan tænke kreativt i planlægning og igangsætning af sundhedsfremmende- og sygdomsforebyggende aktiviteter, både med den enkelte beboer, men også på tværs af afdelingerne.
Det er vigtig du har humor, er en team-player og samarbejdsvilje overfor fælles aftaler og beslutninger, samtidigt kan du have mange bolde i luften og gribe dem igen.
Som Social- og sundhedsassistent er det vigtigt du har overblik over beboernes FMK, skal kunne dispensere medicin og du vil have et tæt samarbejde med vores huslæger.
Du vil være med til at udvikle og undervise de pædagogiske medarbejdere i fx medicinhåndtering og journalisering i journalsystemet Nexus m.m.
Det forventes at du bliver vejleder for vores kommende social- og sundhedsassistent elever, hvor du er i tæt samarbejde med kollegaerne i teamet omkring eleven i samarbejde med vores sundhedsfaglige koordinator.
Endvidere forventes det at du tilgår de pædagogiske opgaver i den daglige drift.
Botilbuddene Brøndby består af flere bosteder beliggende i henholdsvis Brøndbyøster og Brøndby Strand, hvor vi benytter de pædagogiske metoder, såsom neuropædagogik, LA2, Low Arousal og KRAP.
Vi er et SEL §108 døgn/botilbud der huser 8 beboere, over 18 år med nedsat fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, der har brug for støtte og guidning til hverdagens gøremål.
Boligerne Brøndbyøstervej er et bosted, beliggende tæt op ad Brøndbyskoven, i naturrige omgivelser. Omgivelserne og miljøet giver en særlig energi til huset og dets beboere, samt en stemning, der emmer af hygge og hjemlighed.
Beboernes individuelle støttebehov kan være varierende for dag til dag og beboerne er dagligt tilknyttet dagtilbud med en enkelt ugentlig hjemmedag.
Du vil blive tilknyttet Syd afdelingen med et tværfagligt sammensat team som består af pædagoger, social- og sundhedshjælper, samarbejde med vores sundhedsfaglige koordinator og afdelingens teamleder, der alle har fælles fokus på livskvalitet, trivsel, sundhedsbehov og udvikling for den enkelte beboer.
Vi afholder ugentlige teammøder, hvor faglige refleksioner, både pædagogiske og sundhedsfaglige, er på dagsordenen.
Som ny medarbejder tilbyder vi et 14 dages introforløb uden for normering, hvor du følges med en erfaren kollega, samt sikres en grundig oplæring jf. vores on-boarding program og en dag med vores sundhedsfaglig koordinator.
Stilling er på 37 timer ugentlig.
Til denne stilling søges en fleksibel, mødestabil, omgængelig og engageret medarbejder som er interesseret i skiftende arbejdstider og arbejde hver anden weekend, samt helligdage.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende, og vi venter gerne på den rigtige.
Ved spørgsmål kan teamleder Andreas Bo Jensen kontaktes på: aneje@brondby.dk eller 21 84 98 30.
16-05-2025