Brøndby Kommune søger en studentermedhjælper til Børn, Unge og Familier
Vil du gerne udvikle dig fagligt, mens du læser til socialrådgiver? Så har du nu muligheden for at blive en del af vores afdeling.
Vi søger endnu en studentermedhjælper, som kan hjælpe os med administrative opgaver, aktindsigter, lettere socialfaglige opgaver som opfølgning på igangværende indsatser, partshøring i sager om ulovligt skolefravær og mange andre spændende opgaver.
Vi tilbyder en ansættelse på 15 timer om ugen.
Det er et krav, at du har afsluttet din praktik i en børne og familieafdeling, og at du dermed har erfaring indenfor Barnets Lov.
Da du fortsat er under uddannelse vil du ikke stå alene med opgaverne og du vi have en anden kollega, som også er studentermedhjælper. I skal sammen understøtte afdelingen med administrative opgaver og ad hoc-opgaver i den daglige drift. I vil kunne hjælpe hele afdelingen med opgaver og dermed få et bredt kendskab til hele området indenfor Barnets Lov.
Afdelingen
Børn, Unge og Familier består af 40 børne og ungerådgivere, en familieplejekonsulent, studentermedhjælpere, teamledere og en afdelingsleder. Vi er organiseret i fire socialfaglige teams, et anbringelsesteam, to børnehandicapteams og et modtagelsesteam.
Vi tilbyder
- En afdeling, hvor vi prioriterer fællesskab i hverdagen blandt andet ved fælles frokost, torsdagskage og daglige check-ins.
- Ugentlige faggruppemøder
- En arbejdsplads med humor, stærkt kollegaskab og respekt for hinanden
- En studierelevant stilling med mulighed for at udvikle dine faglige og administrative kompetencer
- Mulighed for løbende sparring og læring fra erfarne kollegaer
Børn, Unge og Familier er en afdeling præget af faglighed, engagement og hjælpsomme kollegaer. Vi har både erfarne rådgivere og nyere kollegaer, hvilket skaber et stærkt læringsmiljø med gode muligheder for sparring og udvikling. Vi arbejder med DUBU, ICS og LØFT.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med uddannelsen til socialrådgiver
- Har interesse for myndighedsarbejdet på børne- og ungeområdet
- Har kendskab til Barnets Lov og gerne erfaring med DUBU
- Er struktureret, nysgerrig og tager ansvar for dine opgaver
- Trives med at samarbejde med forskellige fagligheder
Praktiske oplysninger
Stillingen er på 15 timer om ugen et år frem.
Ansøgningsfrist d. 13. august 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 34.
Tiltrædelse: 1. september eller snarest efter.
Løn og vilkår: I henhold til gældende overenskomst.
Kontakt
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Trine Larsen på telefon 40 22 94 32.
Vi glæder os til at høre fra dig.