Brøndby Strand skole har fået vokseværk - derfor søger vi tre børnehaveklasseledere fra august 2026
To af stillingerne gælder for skoleåret 26/27 - med mulighed for forlængelse. Den tredje stilling er fast.
Så har du lyst til at være en del af et stærkt fællesskab med plads til det skæve, højt humør og spændende udfordringer, så er stillingerne som børnehaveklasseleder måske noget for dig?
Vi forventer, at du har lyst til at indgå i et dygtigt 0. klasseteam, hvor forpligtende samarbejde, anerkendende tilgang, stort fokus på børnefællesskaber og inklusion er bærende elementer, i det daglige arbejde.
Vi er en matrikelskole med 0.-3. klasse og SFO på én matrikel og 4.-9. klasse og klub på en anden matrikel. Indskolingen har pt. 421 elever og 71 lærere og pædagoger. Vi har gode udendørsfaciliteter, ligger tæt ved stranden og vægter at komme udenfor klasserummet.
Vi arbejder i både klasseteams og årgangsteam og har faste faglige fordybelsesmøder, hvor der fokuseres på fælles planlægning, sparring, videndeling samt udvikling af undervisning på både klasse- og årgangsniveau. 0. årgangsteamet består af børnehaveklasseledere og assistenter fra SFO. Et 0- klasseteam består af én børnehaveklasseleder og én assistent, som begge er i klassen i alle lektioner. Til hele årgangen er yderligere en inklusionspædagog tilknyttet.
Overgangen fra dagtilbud til skole har i Brøndby kommune stor bevågenhed. Derfor har vi gennem de seneste år udviklet på overgangsopgaven fra børnehus til skole. Det betyder bl.a., at vi har mange samarbejdspartnere ift. at skabe de bedste betingelser for god skolestart for vores elever, herunder tæt samarbejde med PPR og skolens ressourceteam, og især ved skolestart er der afsat tid til observation/supervision og klassekonferencer
Vi forventer, at du
- er uddannet pædagog, gerne med erfaring indenfor skole- og SFO-området.
- er en autentisk voksen, der kan praktisere tydelig og anerkendende klasseledelse.
- har blik for, at der er mange forskellige måder at lære på.
- har erfaring med sprogindsatser, der udvikler børns sprog samt evaluering af børns sproglige udvikling.
- er pædagogisk velfunderet og kan ændre praksis, når opgaven kalder på det.
- er en teamplayer, der har lyst til aktivt at indgå i vores fællesskab i løsning af kerneopgaven.
- ser forskellige fagligheder som et plus.
- møder på arbejdet med glæde, energi og engagement.
Vi kan tilbyde,
- tre fuldtidsstillinger – den ene fast, de to andre af et års varighed, med mulighed for forlængelse/fastansættelse
- en fast assistent som nærmeste samarbejdspartner
- en stilling hvor du har stor metodefrihed og ventes at tage afsæt i de elever, som du har.
- engagerede og dygtige kolleger og ledelse, der brænder for det pædagogiske arbejde i både skole og SFO.
- et fællesskab, hvor vi passer på hinanden og hjælper hinanden.
- en skole, hvor trivsel og læring går hånd i hånd.
Har ovenstående vakt din interesse, så send os en ansøgning eller kontakt os for yderligere information om stillingerne.
Kontaktinfo: Viceskoleleder Rie Larsen – 50 41 45 72 og SFO-leder Helle Dinesen - 40 46 05 49
Ansættelsessamtaler afholdes d. 14. april 2026
Ansøgningsfrist:
07-04-2026 12:00