Erfaren og faglig stærk sygeplejerske søges - Ældrecentret Nygårds Plads i Brøndby
Erfaren og faglig stærk sygeplejerske søges
Motiveres du af arbejdet med komplekse beboere og dennes pårørende, samt varetage faglig udvikling af SSH og SSA-kollegaer?
Vi er et hjerteligt ældrecenter med sjæl og varme, hvor vi som en forudsætning for kvalitet i opgaveløsningen, har fokus på trivsel hos beboerne, prioriterer tværfaglighed, et godt arbejdsmiljø og medarbejder indflydelse højt.
Hos os har du gode muligheder for faglig udvikling sammen med Ældrecentrets øvrige sygeplejersker.
Vores arbejdsfællesskab - Afdeling 1
Afdelingen består af faglig uddannet og kompetente medarbejdere, hvor du som sygeplejerske udøver klinisk lederskab i tæt samarbejde med afdelingens anden sygeplejerske. Du skal være med til at sikre, understøtte og fastholde kvalitet på tværs af alle vagtlag i afdelingen.
Vores professionelle arbejdsfællesskab betyder, at vi i afdelingen har udformet spilleregler for vores kollegaskab til gavn for beboere, pårørende og samarbejdet, b.la. ”respekt for at dialogen skal være åben” og at ”vi er én afdeling og løfter i flok”.
Vi har store ambitioner og prioriterer faglighed, et godt arbejdsmiljø og samarbejde meget højt.
Dine opgaver bliver:
- Udøve klinisk lederskab i samarbejde med afdelingens anden sygeplejerske
- Kompetenceudvikling og supervision af SSH og SSA-kollegaer i afdelingen
- Sikre implementering og udvikling af høj faglig kvalitet i sygeplejen
- Sikre at den sygeplejefaglige dokumentation sker i henhold til gældende retningslinjer
- Styrke den forebyggende indsats – tidlig opsporing
- Bistå med sygepleje/sparring til komplekse beboere, hvor selvbestemmelse og inddragelse af pårørende er en vigtig del af arbejdet
- Fokus på personcenteret omsorg i arbejdet med demente mennesker
Vi søger en sygeplejerske som:
- har minimum 5 års erfaring gerne fra primær sektor
- kan gå forrest som rollemodel både fagligt og personligt
- kan arbejde tværfagligt, selvstændigt og systematisk
- kan fortsætte egen faglig udvikling
- har lyst til at arbejde som ansvarlig for kontinensområdet på ældrecentret – har du ikke uddannelsen som kontinenssygeplejerske, så får du den.
- kan bidrage til en anerkendende tilgang i afdelingen og på tværs af ældrecentret
Ældrecentret består af 3 plejeafdelinger med 2 sygeplejerske på hver afdeling, hvor du vil indgå i centrets stærke sygeplejersketeam. Herudover har vi en bred faglighed med bl.a. en udviklingssygeplejerske, en demenskonsulent, en dokumentationssygeplejerske, en fysioterapeut og ergoterapeut.
Stillingen er ledig pr. 1. august 2026 med fremmøde på hverdage med 37 timer ugentlig. Ansættelsessamtaler afholdes løbende, så skynd dig at søg, dog senest den 7. juni 2026.
Introduktionsplan udarbejdes individuelt.
Du får løn efter overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Vi er aktuelt i en proces hvor du skal forvente en ugentlig eftermiddagsvagt.
Har du brug for at vide mere, så er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Sanne Henriksen på mobil: 24 92 26 03.
Vores virksomhedsplan og yderligere oplysninger om Ældrecentret Nygårds Plads kan du hente på vores hjemmeside på https: https://nygardsplads.brondby.dk