Faglært gartner til Materielgården i Brøndby Kommune
Brænder du for grøn drift, faglig kvalitet og bæredygtige løsninger? Og vil du være med til at gøre Brøndby endnu grønnere? Så er du måske vores nye faglærte gartner.
Vi søger en dygtig og engageret gartner til vores grønne team, som står for pleje og udvikling af Brøndby Kommunes parker, grønne områder og institutioner. Hos Materielgården arbejder vi målrettet med grøn omstilling, biodiversitet og bæredygtige driftsmetoder – og du bliver en vigtig del af den rejse.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Faglig pleje og vedligeholdelse af grønne områder, herunder buske, træer og beplantninger
- Etablering og vedligehold af bede, plantninger og mindre anlægsopgaver
- Ukrudtsbekæmpelse med fokus på miljøvenlige metoder
- Drift og pasning af kommunens grønne arealer ved institutioner og offentlige rum
- Samarbejde på tværs af faggrupper på Materielgården
- Hjælp ved akutte opgaver – vi løfter i fællesskab
- Deltagelse i vinterberedskabet
Vi forventer, at du:
- Er uddannet gartner (grønt område) og har erfaring med grøn drift
- Har faglig stolthed og øje for kvalitet i dit arbejde
- Arbejder selvstændigt, struktureret og trives i et stærkt team
- Har interesse for bæredygtige driftsmetoder og øget biodiversitet
- Bidrager positivt til det gode kollegaskab
- Har kørekort kategori B
Vi tilbyder:
- Gode arbejdsforhold og mulighed for både faglig og personlig udvikling
- Helårsansættelse med indflydelse på planlægningen af din arbejdsdag
- Efteruddannelse – bl.a. inden for biodiversitet, grøn omstilling og moderne driftsmetoder
- Et stærkt kollegialt fællesskab med fælles frokost, motionsklub og padle med kollegaerne
Om os
Materielgården består af ca. 50 engagerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe en grønnere og mere bæredygtig kommune. Vi prioriterer samarbejde, faglighed og et godt arbejdsmiljø – og vi glæder os til at byde en ny gartner velkommen.
Praktisk information
Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst og aftaler med 3F.
- Ansøgningsfrist: 15. marts 2026
- Samtaler afholdes i uge 12
- Spørgsmål til stillingen? Kontakt Emil Würtz Nilsson på tlf. 23 66 33 21
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.