Pædagog
Børnehuset Hvidtjørnen søger en varm og kærlig stuepædagog 37 timer om ugen.
Er du stærk i relationsarbejdet, har stor faglig arbejdsglæde, smittende glæde ved livet sammen med børnene, så er du lige en der passer ind hos os.
Stillingen er på 37 timer om ugen, men vi indretter os gerne efter dine ønsker. Stillingen er ledig 1. maj, men vi venter gerne på den rette.
Hvidtjørnen er en aldersintegreret institution med 70 glade børn fordelt på 4 stuer(2 vugge og 2 børnehavegrupper) og 16 engagerede og faglige stolte medarbejdere. Personalegruppen er sammensat af forskellige kompetencer, etnicitet, interesser, alder og anciennitet.
Vi er en lille institution, hvor fagligt fællesskab, stærke samarbejdsrelationer og et nært og stærkt kollegaskab tæller på voksensiden. Vi holder af, og trives godt med faglig udvikling.
Hvidtjørnen arbejder med stærkt fokus på relations arbejde, hvor vi lægger stor vægt på at udtrykke vores glæde for samværet med børnene. Vores børnesyn er præget af, at alle børn skal opleve at være glade for sig selv, og for at være den de er. Vi er tæt på børn og forældre, og alle voksne kender alle børn i huset.
Vi bor i et hyggeligt hus, med motorikrum, og har mange muligheder for at være aktive inde som ude. Vi har en dejlig legeplads, med fodboldbane og mange legemuligheder. Vi har høje gamle træer og en bevoksning hvor der er mange muligheder for at gemme sig, og blive helt væk.
Vi ønsker os, en kollega som:
- Er ambitiøs og brænder for sit fag
- Ser mulighederne i et fællesskab, hvor samarbejde i hele institutionen er i højsæde
- Kan arbejde med at gøre stuen til et attraktivt læringsmiljø
- Har en positiv livsindstilling og være anerkendende i mødet med børn, forældre og kollegaer
- Er et godt og anstændigt menneske, som er åben og imødekommende.
- Har stor kærlighed til arbejdet med børn og forældre
- Er god til at arbejde i et travlt og dynamisk miljø
- Er en ansvarlig, fleksibel kollega, der vil bidrage med at tage ansvar for et godt arbejdsmiljø, og har humor med på arbejdet
Vi tilbyder en arbejdsplads som:
- Har høj faglighed og er i udvikling
- Hvor børn mødes af voksne som holder af dem, og viser det
- Hvor rammerne til trivsel, læring, udvikling og anerkendelse skabes i tværfaglighed og fællesskab
- Hvor forskelligheder er en styrke
- Hvor dialogen er i højsæde
- Hvor det er muligt at udvikle sig i fagligt fællesskab med kollegaerne
- Hvor godt humør og en god omgangstone er omdrejningspunkt for samarbejdet
En institution med et solidt, kærligt og professionelt team, som også har det sjovt sammen. Vi glæder os til at høre fra dig.
Praktiske oplysninger:
Stillingen er på 37 timer i børnehaven. Vi kan dog skrue timetallet sammen efter dine ønsker. Stillingen er ledig til besættelse fra 1. maj, eller efter aftale, idet vi gerne venter på den rette.
Arbejdsfeltet dækker børnehaven, men du skal som pædagog være parat til også at arbejde på tværs, såfremt det bliver nødvendigt.
Arbejdstiden ligger i tidsrummet 06.30 – 17.00 Derudover aftenmøder, samt enkelte aften eller lørdagsarrangementer.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Evt. henvendelse med spørgsmål eller besøg til leder Gitte Nielsen tlf. mellem kl. 12.00 – 13.00.
Ansøgning, eksamensbevis samt cv sendes senest d. 8. april 2026. kl. 12.00
Ansættelsessamtaler finder sted løbende efterhånden som ansøgningerne lander, dog senest d. 13. april 2026.
Bliv inspireret ved at læse meget mere om vores pædagogik, værdier og traditioner her på hjemmesiden Børnehuset Hvidtjørnen