Pædagog
Pædagog med bankende hjerte for de helt små
Kom og bliv en del af Hyldebakkegård – hvor naturen, humoren og hjertet fylder hverdagen.
Vi søger én velfunderet pædagog i vuggestuen som har lyst til at være en del af et vores arbejdsfællesskab, hvor der er plads til skøre, og skæve ideer.
Vi tilbyder fast stilling på 30 til 37 timer med opstart 1 april eller efter aftale.
Vi afholder løbende samtaler, så vent ikke for længe – vi vil gerne møde dig.
Hyldebakkegård ligger på byens bedste beliggenhed lige ved Brøndbyskoven og vi er i fuld gang med at kvalificere os til Grønne Spire. Vi ønsker at udnytte naturen og udeliv endnu mere som et vigtigt læringsmiljø i vores hverdag med børnene, vi har fokus på at arbejde i mindre grupper.
Vores vuggestue er noget helt særligt – hvor forældrene kalder det for byens bedste og hyggeligste vuggestue og det synes vi også selv. Her er ro, nærvær, varme og en helt særlig stemning.
Vi er et hus i en spændende udvikling, men højt til loftet, humor i hverdagen og plads til ideer – også dem der starter med ”jeg ved ikke om det her giver mening, men…”.
Vi håber på, at du er én som:
- Har hjertet med – og gerne et smil i ærmet
- Tager ansvar for gode ugeplaner, så både børn og voksne ved, hvad vi glæder os til
- Synes at legezoner og mindre børnefællesskaber er lige så vigtige som vi gør, og bruger dem aktivt sammen med børnene.
- Kan skabe meningsfulde læringsmiljøer – inde, ude, i skoven eller der hvor børnene trives
- Er nysgerrig og faglig, men stadig jordnær
- Har god energi, men også ro og nærvær, når børnene har brug for det
Vi tilbyder:
- En hverdag fuld af natur, skov og gode udearealer og inde arealer
- En vuggestue der – helt ærligt – er byens hyggeligste
- Et relations kompetent personale med høj faglighed som er anerkendende og nysgerrige på børnenes intentioner
- Et hus hvor der er plads til at sætte sit aftryk
- Et miljø fyldt med leg, nysgerrighed, små projekter og store fællesskaber
- Mulighed for kurser, kompetenceudvikling og videreuddannelse
- En arbejdsplads hvor man bidrager til et arbejdsfællesskab, men hvor der også er plads til at være dig
Vil du vide mere:
Du er meget velkommen til at lave en aftale om, at komme forbi til en lille rundvisning og en god kop kaffe, hvis du vil fornemme vores skønne hus – Du er også velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Mickey Silber eller Souschef Christina E. Busch på 43282363.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår aftales efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist:
25.03.26