Socialfaglig kontraktforhandler
I Brøndby Kommune arbejder vi målrettet for, at børn og unge får den rette indsats til den rette pris. Derfor ønsker vi at styrke vores økonomiske og kontraktmæssige fundament, så der er en tydelig sammenhæng mellem indsatser, kvalitet og økonomi, så beslutninger træffes på et solidt og veldokumenteret grundlag.
Er du socialfagligt stærk og har blik for, hvordan økonomi og kontrakter kan understøtte gode forløb for børn og unge? Og er du nysgerrig på, hvordan man gennem kontraktforhandling og samarbejde kan skabe større sammenhæng, gennemsigtighed og kvalitet i de tilbud Brøndby Kommune køber? Så er du måske den, vi søger til stillingen som vores nye socialfaglig kontraktforhandler.
Om stillingen
Som socialfaglig kontraktforhandler bliver du bindeled mellem faglighed, økonomi og kontraktstyring på det specialiserede børneområde.
I det daglige er det vigtigt, at du er tæt koblet på de socialfaglige medarbejdere, fordi deres viden om børnenes og familiernes behov er afgørende for, at vi kan sikre den rette balance mellem kvalitet, indsats og pris når vi køber hos eksterne leverandører.
Din rolle bliver central i at sikre, at Brøndby Kommune har aftaler, der afspejler både børnenes behov og vores faglige og økonomiske mål.
Dine opgaver
Som socialfaglig kontraktforhandler får du en central rolle i at sikre, at de sociale indsatser, Brøndby Kommune køber, både er fagligt meningsfulde og økonomisk veltilrettelagte.
Dine opgaver bliver at:
- Gennemgå, forhandle og følge op på kontrakter med leverandører, der leverer sociale indsatser til børn og unge.
- Indgå i dialog og forhandlinger, hvor du sikrer, at faglige kvalitetskrav, forventninger til indsatser og målbare resultater tydeligt afspejles i aftalerne.
- Udvikle og implementere en struktureret og fagligt funderet tilgang til kontraktforhandling, styring og opfølgning, hvor økonomi og socialfaglighed hænger tæt sammen.
- Samarbejde tæt med både socialfaglige kollegaer og kollegaer i Udbud & Indkøb for at skabe sammenhæng, overblik og fælles retning i arbejdet med eksterne leverandører.
Organisering
Stillingen er organisatorisk forankret i Udbud & Indkøb, under Økonomiafdelingen, men du får din daglige gang både i Økonomiafdelingen og Børn, Unge og Forebyggelse. Det betyder rent praktisk, at du kommer til at sidde 4 dage om ugen sammen med kollegaerne i Børn, Unge og Familie og 1 dag sammen med dine kollegaer i Udbud & Indkøb. Denne tværgående funktion skal sikre, at du bliver bindeled mellem det socialfaglige arbejde og de økonomiske og juridiske rammer.
Formålet er at skabe overblik, kvalitet og effekt, så vi sikrer, at børn og unge får de bedst mulige forløb inden for de bedste rammer.
Om dig
Vi leder efter dig, der:
- Har en socialfaglig baggrund.
- Trives med at arbejde systematisk, og kan omsætte faglige behov til konkrete krav i kontrakter.
- Har forståelse for økonomi og lyst til at lære mere om kontraktstyring og forhandling.
- Og har kendskab til det specialiserede børne- og unge område, og gerne erfaring med samarbejde med eksterne leverandører
Vi tilbyder
- En unik mulighed for at kombinere socialfaglig indsigt med kontrakt- og økonomistyring.
- Oplæring og undervisning i kontraktstyring og forhandling – vi sørger for, at du bliver klædt godt på.
- Et godt og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø, hvor faglig udvikling og fleksibilitet går hånd i hånd.
- Betalt frokostpause, god kantineordning og adgang til motionsklub og kunstforening.
Ansættelse og ansøgningsfrist
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer.
Stillingen er på 37 timer med fleksibel arbejdstid. Arbejdsstedet er Brøndby Rådhus.
Ansøgningsfristen er den 12. januar 2026. Første samtale er i uge 4 og eventuel 2. samtale er i uge 5.
Tiltrædelse 1. marts 2026.