Socialpædagog til seniorgruppe i Job & Aktivitetscenter Vestegnen – 37 timer med start 1. oktober 2026
Trivsel og fællesskab!
- Her skaber vi sammen
”I Omega betyder trivslen for det enkelte menneske og i fællesskabet alt for, at de ældre har en god dynamik med både hinanden og personalet. Det er vores fornemste opgave i arbejdet i Omega”
– Personale, Omega
Har du lyst til at være en del af et tilbud med fokus på trivsel og livskvalitet?
Omega er en del af Job & Aktivitetscenter Vestegnen, og er et §104 aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som er skræddersyet til vores ældste borgere, der både nyder godt af fællesaktiviteter, men også har behov for at kunne sætte tempoet lidt ned og nyde tilværelsen.
Vi tilbyder:
- Indflydelse på den daglige planlægning og pædagogiske retning under hensyntagen til borgernes ønsker, behov og muligheder for udvikling
- Arbejde i selvstyrende team, hvor du sammen med dine kollegaer tilrettelægger og planlægger egen hverdag med reference til funktionslederen.
- En stor organisation med mulighed for faglig sparring og kompetenceudvikling
Vi søger en kollega, der har lyst til at arbejde med senior-målgruppen i et roligt, men langt fra kedeligt tilbud hvor humor og glæde samt JAC’s motto om Livskvalitet for alle spiller en vigtig rolle i hverdagen.
I Omega vil du blive en del af et team bestående af pt. 11 borgere og 5 personaler.
De daglige aktiviteter tager udgangspunkt i borgernes ønsker og mål, som aftales med borgeren selv. Det sociale samvær vægtes højt, ligesom kreative aktiviteter er meget populære.
En typisk uge i Omega kan indeholde borgermøder, gåture, indkøbsture, stolegymnastisk, sysler med at strikke og hækle, spil og tegninger, hygge og samtale. Vi er glade for at høre musik, og hver tirsdag deltager vi i fælles musikcafé, hvor flere af vores borgere nyder at optræde. Derudover deltager vi også i andre fællesaktiviteter i huset.
Vi er optagede af, at understøtte trivslen i det gode seniorliv for hver enkelt borger i tilbuddet.
Vi er fagligt ambitiøse og forventer, at du som os har lyst til at dygtiggøre dig inden for feltet ”ældre med udviklingshæmning.”
Din profil/Vi ønsker en kollega der:
- Er nytænkende og griber hurtige bolde i form af kreative udfoldelser.
- Har overblik og er god til at koordinere både i det små og i det større.
- Vægter relationsarbejde og nærvær med borgerne højt.
- Sætter samarbejdet højt og tager ansvar for fælles beslutninger i teamet.
- Er struktureret og er god til kommunikation, dokumentation og skriftlig formidling.
- Er helhedsorienteret i opgaveløsningen med fokus på borgernes trivsel
Arbejdstiden ligger primært i tidsrummet kl. 8.00 – 16.00 på hverdage.
Job & Aktivitetscenter Vestegnen
Job & Aktivitetscenter Vestegnen giver tilbud om job, beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud til ca. 330 voksne personer med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne jf. Servicelovens § 103 og § 104. Vores mange tilbud ligger på flere matrikler i Brøndby Kommune, og vi er ca. 150 ansatte med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Organisationen er dynamisk og udviklingsorienteret og er kendetegnet ved et højt niveau for pædagogisk faglighed, læring, etik, involvering og indflydelse. Organisationen er på alle niveauer opbygget ud fra teamtanken. Yderligere information kan findes på vores hjemmeside på www.jacvestegnen.dk
Løn: Løn- og ansættelsesvilkår aftales individuelt efter gældende overenskomst.
Har du lyst til at blive vores nye kollega?
Du er mere end velkommen til at ringe til Omega på 2332 2246 eller funktionsleder Morten R. Hansen på 5132 8225 og høre mere om hverdagen, eller hvis du har spørgsmål, inden du sender din ansøgning.
Ansøgningsfrist er onsdag d. 19. august kl. 16.00 og samtaler afholdes fredag d. 21. august og mandag d. 24. august
Ansøgningsfrist:
Onsdag 19-08-2026