Tandplejer til fast stilling
Brøndby Kommunale Tandpleje tilbyder en fast stilling, 28 timer ugentligt med opstart 1. september 2026 eller snarest derefter.
Vores tandpleje er samlet i 2 hyggelige huse i Brøndbyvester. Vi har godt 10500 børn og unge, ca. 250 omsorgspatienter, ca. 150 specialtandplejepatienter samt ca. 40 brugere af Socialtandplejen. Vi er 32 medarbejdere, der lægger stor vægt på at arbejde med forebyggelse og tværfagligt. Derfor arbejder vi også med en stor grad af delegering til tandplejere og klinikassistenter.
Vi prioriterer et godt fagligt og socialt miljø. Der sker altid noget nyt og spændende hos os og du har mulighed for at få indflydelse. Du skal være indstillet på, at sparre med dine kolleger. Har du lyst til at arbejde hos os, forventer vi derfor, at du har interesse for og evner til at videreudvikle dine faglige kompetencer.
Du skal søge dette job, hvis du:
- Er kreativ og har lyst til at være med til at udvikle tandplejen for alle vore brugergrupper.
- Har interesse indenfor såvel omsorgs- og specialtandpleje samt social- og basistandpleje.
- Vil have gode muligheder for faglig udvikling.
- Har lyst til, at være en del af et dygtigt og inspirerende tandplejeteam og lægger vægt på, at indgå aktivt på en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø.
Yderligere oplysninger om stillingen fås hos daglig leder, klinikassistent Christina Hristovska på tlf. 4328 2640 eller Overtandlæge Helle Annette Larsen på tlf. 4328 2641.
Løn forhandles med udgangspunkt i gældende overenskomst og vil afspejle din erfaring, kompetencer og interesser. Brøndby Kommune har en politik om, at alle nyansatte skal forevise straffeattest og børneattest.
Ansøgning med relevante bilag skal være os i hænde senest den 24. august 2026, kl. 12.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted torsdag den 25. august 2026.
Du kan læse mere om Brøndby Kommunale Tandpleje på: www.brondby.dk og følge os på Facebook.
Vi glæder os til at møde dig.