Vi søger 2 fysioterapeuter – én til en fast stilling og én til et vikariat
Vil du gøre en forskel for borgere med kroniske smerter og ryglidelser?
Center for Genoptræning og Forebyggelse i Brøndby Kommune søger to dygtige fysioterapeuter – én til en fast stilling og én til et vikariat.
De to stillinger
Fast stilling – rygområdet (opstart 1. august 2026) Vi søger en fysioterapeut med særlig interesse inden for reumatologi og kroniske smerter. Stillingen er på 30–37 timer ugentligt.
Vikariat – bredt i centret (opstart hurtigst muligt, minimum ½ år) Vi søger en fysioterapeutvikar på 30–37 timer ugentligt til opgaver bredt i centret – med særligt fokus på ryg og ortopædkirurgi.
Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af afdeling 1: Vi er 21 fysio- og ergoterapeuter med forskellig baggrund, alder og erfaring. Vi arbejder inden for reumatologi, ortopædkirurgi, kræft, inkontinens og jobcenterområdet.
Reumatologigruppen består af 7 fysioterapeuter og 2 ergoterapeuter, der i fællesskab varetager genoptræning og undervisning af rygopererede borgere og kroniske rygborgere fra Brøndby, Glostrup og Albertslund Kommune. Vi arbejder helhedsorienteret og tilrettelægger borgerens forløb individuelt. Et forløb kan udover træning indeholde smertemestring, afspænding, mindfulness, ergonomi, energiforvaltning og meget andet.
Center for Genoptræning og Forebyggelse er et velfungerende center, som udover fysio- og ergoterapeuter også har sygeplejersker og diætister samt mange andre faggrupper fordelt på 3 afdelinger.
Afdeling 2 varetager primært neurologi-, geriatri- og børneområdet samt forflytningsopgaver. Afdeling 3 varetager primært opgaver inden for det forebyggende område.
Vi er desuden uddannelsessted for fysio- og ergoterapeutstuderende fra Københavns Professionshøjskole i både korte og længerevarende praktikforløb, ligesom vi til tider har bachelorstuderende.
Det forventer vi af dig
- Du har erfaring med og særlig interesse for den kroniske smerteborger
- Du vil udvikle dine kompetencer inden for reumatologi og den kroniske smerteborger
- Du trives med holdtræning og undervisning
- Du samarbejder professionelt – både mono- og tværfagligt
- Du kommunikerer klart og tydeligt – skriftligt og mundtligt
- Du er fleksibel, rummelig og kan jonglere med flere opgaver
- Du bidrager til et godt arbejdsmiljø – gerne med humor
Det tilbyder vi dig
- Varme og engagerede kolleger i et stærkt fagligt fællesskab
- Faglig sparring og gode udviklingsmuligheder
- Indflydelse på eget arbejde og ansvar for egne borgerforløb
- Flekstidsordning
- Egen kontorplads og bærbar pc
- Et levende hus, der hele tiden er i udvikling
Lyder det som dig?
Ring til afdelingsleder Rikke Frederiksen på tlf. 51 16 89 17 eller fysioterapeut Michael Buth Pedersen på tlf. 43 28 21 73 – de fortæller gerne mere.
Send ansøgning og relevante bilag elektronisk til Brøndby Kommune, Center for Genoptræning og Forebyggelse senest søndag den 14. juni 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 18. juni 2026.